ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
566 Leerpande samt stødes til fineste Meel, idet der tilsættes ganske lidt Mælk under Stødningen, og koges derpaa i 1 Pot Mælk, Hvorpaa det flaaes gjemiem en fiin Haarsigte, samt tilsættes endnu 1 Pot Mælk, hvormed det koges, idet der heldes Pd. stødt Hvidt Sukker og 1 Lod fiint stødt Kaneel deri. Tilsidst jævnes det med 6 Mggeblommer, hvormed det sættes paa Ilden og pidskes til nærved Kogning med en TEggepidsker, til det er skummende. Anvendelse af Glycerin til Conservering af Fisk. (Ester Moullade.) Glycerin egner sig især til Conservering af Fiff, der tabe deres smukke Farve, naar de præpareres efter den i Naturalie- Kabinetterne brugelige Freingangsmaade. Hr. Moullade opnaaer et fortrinligt Resultat paa følgende Maade: han udtager alle Indvoldene af Fiffens Bug, vaffer den med friskt Vand og dypper den i en Oplosning af 20 Dele Qviksølvsublimat i 100 Dele Glycerin. Efter 2 Dages Henliggen deri, skal den afdryppe i 2—3 Dage og esterat den derpaa er overtrukken med en reen farveløs Fernis, tørres den paa et mod Lufttræk beskyttet Sted. Ved denne Fremgangsmaade er det aabenbar Qvikfølvsublimatet der er Conserveringsmidlet, nren Glycerinen bevirker kun at det kan trænge ind i alle Porer. Glycerinen er ellers et fortrinligt Conserveringsmiddel for alle dyriske Substantser, men kun naar de blive deri. Forbedrede Metalbaand for Vareballer. For at sammenholde Vareballer har man alt i lang Tid brugt tynde Iernbaand, der ved Paasætningen santmenfalses eller nittes paa Enderne eller forenes saa fast, at Modtagerne af Varere have Vanskelighed ved at oplukke dem. Arbeideren gjor sig sjelden megen Ulejlighed dermed, idet han med en Staal- øxe kløver Baandene, der da springe af og have udtjent. For at undgaae dette, gjor Englænderen Pender den ene Ende af Baandet noget bredere, og forsyner det med nogle runde Huller, men den anden Ende med en Knap eller Hage, omtrent som ved forskjellige Maffinremme, der kunne forstørres eller formindskes, og derved kunne Baandenes Ender ligesaa hurtig sammenhages, som igjen aabnes.