Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
566
Leerpande samt stødes til fineste Meel, idet der tilsættes ganske lidt
Mælk under Stødningen, og koges derpaa i 1 Pot Mælk,
Hvorpaa det flaaes gjemiem en fiin Haarsigte, samt tilsættes endnu
1 Pot Mælk, hvormed det koges, idet der heldes Pd. stødt
Hvidt Sukker og 1 Lod fiint stødt Kaneel deri. Tilsidst jævnes
det med 6 Mggeblommer, hvormed det sættes paa Ilden og
pidskes til nærved Kogning med en TEggepidsker, til det er
skummende.
Anvendelse af Glycerin til Conservering
af Fisk.
(Ester Moullade.)
Glycerin egner sig især til Conservering af Fiff, der tabe
deres smukke Farve, naar de præpareres efter den i Naturalie-
Kabinetterne brugelige Freingangsmaade. Hr. Moullade opnaaer
et fortrinligt Resultat paa følgende Maade: han udtager alle
Indvoldene af Fiffens Bug, vaffer den med friskt Vand og
dypper den i en Oplosning af 20 Dele Qviksølvsublimat i 100
Dele Glycerin. Efter 2 Dages Henliggen deri, skal den afdryppe
i 2—3 Dage og esterat den derpaa er overtrukken med en reen
farveløs Fernis, tørres den paa et mod Lufttræk beskyttet Sted.
Ved denne Fremgangsmaade er det aabenbar Qvikfølvsublimatet
der er Conserveringsmidlet, nren Glycerinen bevirker kun at det
kan trænge ind i alle Porer. Glycerinen er ellers et fortrinligt
Conserveringsmiddel for alle dyriske Substantser, men kun naar
de blive deri.
Forbedrede Metalbaand for Vareballer.
For at sammenholde Vareballer har man alt i lang Tid
brugt tynde Iernbaand, der ved Paasætningen santmenfalses eller
nittes paa Enderne eller forenes saa fast, at Modtagerne af
Varere have Vanskelighed ved at oplukke dem. Arbeideren gjor
sig sjelden megen Ulejlighed dermed, idet han med en Staal-
øxe kløver Baandene, der da springe af og have udtjent. For at
undgaae dette, gjor Englænderen Pender den ene Ende af
Baandet noget bredere, og forsyner det med nogle runde Huller,
men den anden Ende med en Knap eller Hage, omtrent som ved
forskjellige Maffinremme, der kunne forstørres eller formindskes, og
derved kunne Baandenes Ender ligesaa hurtig sammenhages, som
igjen aabnes.