Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
Fabrikation af Naturstokke.
De Træsorter, der bruges til Naturstokkene, tages i Skove
og Haver, og cre Hvidtjorn, vildt Mbletræ, Ask, Nod, unge
Ege, Bog, Hvidbog, Viinranker og vildt Kirsebærtræ, eller enhver
Sort, der er seig og nogenlunde haard. Krumninger skade ikke,
da de let kunne rettes. Af Instrumenter og deslige, bruges kun
en god Havesaug, nogle Raspe, File, noget Sandpapiir, grovt
og stint, eller Haiskind og et Par Pensler til at fernissere Stokkene
med. Disse skæres om Efteraaret, og der maa vælges de Exemplarer,
der mulig kunne benyttes til Snoninger. De maa være aldeles
tørre, forend de forarbejdes.
Barken bliver som oftest asskallet og det skal skee ved alle de
Stokke, som skulle poleres, hvorved de erholde et finere Udseende.
Dette Arbeide udfores meget let; Stokkene lægges i kogende Vand,
og udkoges nogle Tinier, hvorefter Barken kan afpilles med
Fingren^ Skal der være Knuder eller Knyster ned ad dem, Paa
de Steder, hvor Sidegrenene sidde, aftages disse lidt udenfor
Hovedgrenen og tilspidses eller afrundes efter Behag, med Rasp
og Fill.
Der findes i Naturen kun fjeldent unge Træer eller Grene,
Hvorpaa der er saadanne Boininger, sotu kunne benyttes til
Haandgreb, men disse dannes ved Konst, dog paa en meget simpel
Maade. For at give Stokken et Haandtag, lægges den i op-
hedet, vaadt Sand, og naar den nogen Tid har ligget, dækket
deraf, er den saa bøielig og smidig, at den kan tildannes efter
Behag. Den Skikkelse, som hver Stok gives strax ester Ophed-
ningen, skal den ligge i, til den er aldeles kold, og den beholder
da den Form, den har faaet. Tiden sor denne Opbedning i det
vaade Sand tetter sig efter Træsorterne, ligesom Varmegraden
ogsaa niaa rettes efter dem. Zo Haardere Træsorten er, jo varmere
skal Sandet være, og jo længere skal ogsaa Stokken blive deri.
Det er rettest, at optage enkelte Stokke og prøve, naar det passende
Dieblik er kommet.
Afretningen af Stokkene steer ved Hjælp af ophedet, men
tørt Sand. Der lægges nemlig en Bunke varmt, tort Sand
paa en Iernplade, og denne sættes i en ophedet Ovn eller op-
varmes stærk. Stokkene, der lægges i Midten at Sandet, blive
ligesaa bøjelige og seige som gloende Jern, og naar denne Bøie-
lighed er indtraadt, trækkes en for en, idet der holdes i begge
Ender af Stokken, over Kanten af en tre Tommer tyk Stolpe,
Hvor bemeldte Kant er afrundet. Enhver Krumning paa Stokken
kan rettes paa denne Maade, og naar den bliver kold, er den
aldeles lige. Denne Trækning over Kanten af Stolpen udføres