ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
53 Fabrikation af Naturstokke. De Træsorter, der bruges til Naturstokkene, tages i Skove og Haver, og cre Hvidtjorn, vildt Mbletræ, Ask, Nod, unge Ege, Bog, Hvidbog, Viinranker og vildt Kirsebærtræ, eller enhver Sort, der er seig og nogenlunde haard. Krumninger skade ikke, da de let kunne rettes. Af Instrumenter og deslige, bruges kun en god Havesaug, nogle Raspe, File, noget Sandpapiir, grovt og stint, eller Haiskind og et Par Pensler til at fernissere Stokkene med. Disse skæres om Efteraaret, og der maa vælges de Exemplarer, der mulig kunne benyttes til Snoninger. De maa være aldeles tørre, forend de forarbejdes. Barken bliver som oftest asskallet og det skal skee ved alle de Stokke, som skulle poleres, hvorved de erholde et finere Udseende. Dette Arbeide udfores meget let; Stokkene lægges i kogende Vand, og udkoges nogle Tinier, hvorefter Barken kan afpilles med Fingren^ Skal der være Knuder eller Knyster ned ad dem, Paa de Steder, hvor Sidegrenene sidde, aftages disse lidt udenfor Hovedgrenen og tilspidses eller afrundes efter Behag, med Rasp og Fill. Der findes i Naturen kun fjeldent unge Træer eller Grene, Hvorpaa der er saadanne Boininger, sotu kunne benyttes til Haandgreb, men disse dannes ved Konst, dog paa en meget simpel Maade. For at give Stokken et Haandtag, lægges den i op- hedet, vaadt Sand, og naar den nogen Tid har ligget, dækket deraf, er den saa bøielig og smidig, at den kan tildannes efter Behag. Den Skikkelse, som hver Stok gives strax ester Ophed- ningen, skal den ligge i, til den er aldeles kold, og den beholder da den Form, den har faaet. Tiden sor denne Opbedning i det vaade Sand tetter sig efter Træsorterne, ligesom Varmegraden ogsaa niaa rettes efter dem. Zo Haardere Træsorten er, jo varmere skal Sandet være, og jo længere skal ogsaa Stokken blive deri. Det er rettest, at optage enkelte Stokke og prøve, naar det passende Dieblik er kommet. Afretningen af Stokkene steer ved Hjælp af ophedet, men tørt Sand. Der lægges nemlig en Bunke varmt, tort Sand paa en Iernplade, og denne sættes i en ophedet Ovn eller op- varmes stærk. Stokkene, der lægges i Midten at Sandet, blive ligesaa bøjelige og seige som gloende Jern, og naar denne Bøie- lighed er indtraadt, trækkes en for en, idet der holdes i begge Ender af Stokken, over Kanten af en tre Tommer tyk Stolpe, Hvor bemeldte Kant er afrundet. Enhver Krumning paa Stokken kan rettes paa denne Maade, og naar den bliver kold, er den aldeles lige. Denne Trækning over Kanten af Stolpen udføres