Selverhverv

620 renset Potaste i Vandet, filtrere det og koge Voret deri, til dette er oploft. Naar Voxet er tilstrækkeligt oploft ved Kogningen, as- dampes Massen til en tyk Deig, der heldes i en Papurform, afkjoles og stæres i Stykker til Bruget. Naar denne Voxmasse stal benyttes, udblodes den saa længe i Vand, til den Har en saadan Consistents, at den kan stryges Paa Træ. Denne Masse kan benyttes alene, eller blandet med Farver. I forste Tilfælde stryges den paa vedkomniende Træværk, og naar deri er tørret, poleres den nied blødt Tøi. Skal det derirnod være en farvet Boning, rives vedkommende Farve forst fiin ud med Lin- eller Noddeolie, denne Farve tilsættes derpaa | Deel af Vordeigen, der rives fuldkommen sammen dermed, og derpaa udrives hele Massen samlet, og naar det kan sees paa den, at den er aldeles eensforinet farvet, poleres Gulvet eller Meublet dermed. Paa denne Maade funne mange Træsorter gives et fuldkomnrrnt Holdbart Overtræk, der aldeles ligner Mahogni. Forgyldning af Meubler. Forgyldning paa Træ kan udføres paa to Maader, enten ved Olieforgyldning, naar Guldet befæstes ved Olie etter Fernis, men denne Slags Forgyldning egner sig bedst for Gjenstande i det Fri, idet den taaler alt Veir; eller ved Vand- forgyldning, der er nieget smukkere, og denne anvendes især til Rammer, Meubler og deslige. Naar det paaførte Guld bliver poleret, hvortil der gives en dertil tjenende Grund, saa opstaaer Glandssorgyldning; bliver den derimod ikke poleret, kaldes Arbeidet Matforgyldning. Raar Forgyldningen er godt udført, forhøier den de Zirater, der enten ere anbragte paa Decorationen af et Værelse, eller paa de udstaarne Dele af Meublerne. For at udfore Forgyldning maa man være forsynet med folgende Sager: 1) Man stal Have ett tilstrækkelig Portion Bladguld, hvoraf der gives to Sorter, nemlig det stær ktfarvede og det blege Guld. Det første er det bedste, men det sidste er ogsaa meget nyttigt, thi da det har en anden Farve, er man derved istand til at bringe Asvexling i Arbeidet. Det blege Guld er og- saa billigere og derfor gives det Fortrinet, hvor der stal undgaaeS unyttig Udgift.