ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
621 2) En Forgylderpnde, der bestaaer af et langagtigt fiirkantet Stykke Træ, overtrukket nied et Stykke ru Kalvestind, og udstoppet nicb. flere Gange sammenlagt Flonel, samt forsynet med en Kant af Pergament, for at Guldbladene ved Lufttræk ikke flulle flyve af, uaar de udtages af Bogen og lægges paa Puden. 3) En Forgylderkniv med et langt, nieget fladt og glat Blad og lige Snit, starpt til begge Sider, for at kunne stære Guldet i de nødvendige Stykker. 4) Flere Pensler af forstjellig Storrelse, kaldet Anstods- penfler, og nogle lange Kameelhaar eller Egernhaar, der ere indlimede mellem to Kortblade, eller en meget fiin Florramme. 5) En Glattetand, det vil sige, et Stykke krumt Agat, der er indsat i et langt Træstast. Pergameutliim. | Pd. Pergamentaffald eller Smaa- stykker af hvidt Skind, udkoges i en passende Kjedel med 3| Pot Vand, indtil Halvdelen. Det tages derpaa af Ilden og presses gjennem en Sigte. Ved Kogningen maa det omrores uafbrudt, for at det ikke stal brænde paa Bunden. Tilberedningen af de Meubler, Rammer etc., der skulle forgyldes. Naar det Meubel etc., der stal forgyldes, er slebet paa samme Maade, som Side 530 er omtalt, forend Poleringen finder Sted, overstryges det med ovenstaaende kogende hede Liim, idet denne stodes paa med Penslen, og glattes derpaa ved lange Strog. Derefter tages noget af Limen, og deri sigtes noget stemmet Kridt eller Skiferhvidt, medens den er varm, og det udrores, til den har eu Consistents af tyk Flode, og dermed overstryges Meublet eller Rammen 6—7 Gange, esterat Hvert af de foregaaende Lag er fuldkomment torret. Derved erholdes en Kridtgrund, der er godt egnet til at belægges med Guld. Anm. Denne Kridtgrund maa ikke gjørcs for tyk, og den maa ikke paaføres jaa heed som ved det første Liimlag. For at fjerne de mulige Ureenligheder eller Stykker, der sindes deri, er det rigtigst først at presse den gjennem en Sigte. Nogle bruge først at lime Lærred paa Træet og derpaa dække det med Kridtgrunden, da denne hefter bedre paa Lærred end paa Træ, -og ved Heftige Stod springer da Intet af, men der bliver kun en Fordybning. Slibningen og Poleringen as Kridtgrunden. Naar det grunderede Meubel eller Rammen er aldeles tort, stibes og poleres det; man fugter et lille Stykke paa een Gang og det gnides med et flint Stykke Toi, der er dyppet i Vand, og dette fjerner alle Buler og Ujævnheder; og hvad de Dele angaae, Hvor Fingrene ikke kunne komme ind i Ziraterne, saa vikles lidt af det vaade Klæde om et lille Stykke Træ, der passer i de