Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
621
2) En Forgylderpnde, der bestaaer af et langagtigt
fiirkantet Stykke Træ, overtrukket nied et Stykke ru Kalvestind,
og udstoppet nicb. flere Gange sammenlagt Flonel, samt forsynet
med en Kant af Pergament, for at Guldbladene ved Lufttræk ikke
flulle flyve af, uaar de udtages af Bogen og lægges paa Puden.
3) En Forgylderkniv med et langt, nieget fladt og glat
Blad og lige Snit, starpt til begge Sider, for at kunne stære
Guldet i de nødvendige Stykker.
4) Flere Pensler af forstjellig Storrelse, kaldet Anstods-
penfler, og nogle lange Kameelhaar eller Egernhaar, der ere
indlimede mellem to Kortblade, eller en meget fiin Florramme.
5) En Glattetand, det vil sige, et Stykke krumt Agat,
der er indsat i et langt Træstast.
Pergameutliim. | Pd. Pergamentaffald eller Smaa-
stykker af hvidt Skind, udkoges i en passende Kjedel med 3|
Pot Vand, indtil Halvdelen. Det tages derpaa af Ilden og
presses gjennem en Sigte. Ved Kogningen maa det omrores
uafbrudt, for at det ikke stal brænde paa Bunden.
Tilberedningen af de Meubler, Rammer etc., der
skulle forgyldes. Naar det Meubel etc., der stal forgyldes, er
slebet paa samme Maade, som Side 530 er omtalt, forend
Poleringen finder Sted, overstryges det med ovenstaaende
kogende hede Liim, idet denne stodes paa med Penslen, og glattes
derpaa ved lange Strog. Derefter tages noget af Limen, og deri
sigtes noget stemmet Kridt eller Skiferhvidt, medens den er varm,
og det udrores, til den har eu Consistents af tyk Flode, og dermed
overstryges Meublet eller Rammen 6—7 Gange, esterat Hvert af
de foregaaende Lag er fuldkomment torret. Derved erholdes en
Kridtgrund, der er godt egnet til at belægges med Guld.
Anm. Denne Kridtgrund maa ikke gjørcs for tyk, og den maa ikke
paaføres jaa heed som ved det første Liimlag. For at fjerne de
mulige Ureenligheder eller Stykker, der sindes deri, er det rigtigst
først at presse den gjennem en Sigte. Nogle bruge først at lime
Lærred paa Træet og derpaa dække det med Kridtgrunden, da denne
hefter bedre paa Lærred end paa Træ, -og ved Heftige Stod
springer da Intet af, men der bliver kun en Fordybning.
Slibningen og Poleringen as Kridtgrunden.
Naar det grunderede Meubel eller Rammen er aldeles tort,
stibes og poleres det; man fugter et lille Stykke paa een Gang og
det gnides med et flint Stykke Toi, der er dyppet i Vand, og
dette fjerner alle Buler og Ujævnheder; og hvad de Dele angaae,
Hvor Fingrene ikke kunne komme ind i Ziraterne, saa vikles lidt af
det vaade Klæde om et lille Stykke Træ, der passer i de