Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
699
udpresses forst sagte og tilsidst stærkt, hvorved det flydende Fedt
lober af, og den faste Masfe, den simple Stearin, bliver i Klædet.
Vægerne til Lysene gjores sædvanlig af Bomuldsgarn, meget
sjeldent af Horgarn. De forste brænde klarere, de sidste sparsommere;
men da Horgarns - Væger ikke fortæres af Flammen faa hurtig
som den omgivende Talg, saa boie de sig let oni og faaer Lyset
til at lobe. Dette skeer ikke, naar Vægen er gjort af en Blanding
af Bomuldsgarn og lidt Hørgarn (6 til 1 Deel), hvorved det
forstærkede Lys forenes med den sparfomnlelige Forbrændelse.
Bomulden, hvoraf Vægen fabrikeres, maa være reen, eensformig
og hverken for lost eller for fast fpundet. Gjores Vægen for tynd,
brænder Lyset dunkelt, gjores den for tyk, brænder Lyset for
hurtigt og maa ofte pudses. For Lys til 6 paa Pundet, gjores
Vægen omtrent 1 l Tommer lang og Lysets Omfang foroven 27
Linier, men forneden 29 Linier. For Lys til 8 paa Pundet 10
Tommer lang og Lysets Omfang foroven 24—26 Linier, men
forneden 26—30 Linier.
Naar Vægen mættes med snieltet Vox eller overstryges dermed,
brænder Lyset længere. Udblødes den en Tidlang i Viineddike,
og tørres igjen, lugte Lysene ikke under Brændingen. Vil
man have en sparsommere og tillige lysere Flamme, over-
stryges Vægen med en Blanding af Talg, Vor og Bomolie.
Dyppes Vægen i Spiritus og overstryges den efter Tørringen
med Talg og Vox, brænder Lyset bedre.
Vægen sættes i Lyseformen og befæstes deri. ' Den ene Ende
af den hænges paa den Hage, fom er paa den Staaltraadsstift,
der findes over Formens Munding, medens den anden Ende ved
Hjælp af Vægenaalen trækkes gjennem det Hul, der er i den
nederste Ende af Formen. Vægen skal være stramt indfat og
gaae nøjagtigt gjennem Formens Midte, hvor den forneden fæstes
med en Træpløk, for at forhindre den flydende Talg fra at løbe
igjennem. Skulle Lysene, efteråt de ere blevne kolde og faste, ikke
godt lade sig trække ud af Formene, dyppes de et Dieblik i
varmt Vand. Ved Støbningen af Talgen, maa der bankes
sagte paa hver Form, for at den flydende Talg overalt kan
fordele sig regelret og sætte sig tilbørligt.
Det af Formen udtrukne Lys stæres ved Begyndelsen af Røret
lige af, idet Vægen forbliver uberørt.
Det er rettest at støbe Lysene om Foraar og Efteraar; om
Sommeren maa Støbningen udføres paa et meget koldt Sted.
Vil man give Talglys Udseende af Voxlys, overtrækkes de
med en Fernis af Benzo«, Mastix og Spiritus.