ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
699 udpresses forst sagte og tilsidst stærkt, hvorved det flydende Fedt lober af, og den faste Masfe, den simple Stearin, bliver i Klædet. Vægerne til Lysene gjores sædvanlig af Bomuldsgarn, meget sjeldent af Horgarn. De forste brænde klarere, de sidste sparsommere; men da Horgarns - Væger ikke fortæres af Flammen faa hurtig som den omgivende Talg, saa boie de sig let oni og faaer Lyset til at lobe. Dette skeer ikke, naar Vægen er gjort af en Blanding af Bomuldsgarn og lidt Hørgarn (6 til 1 Deel), hvorved det forstærkede Lys forenes med den sparfomnlelige Forbrændelse. Bomulden, hvoraf Vægen fabrikeres, maa være reen, eensformig og hverken for lost eller for fast fpundet. Gjores Vægen for tynd, brænder Lyset dunkelt, gjores den for tyk, brænder Lyset for hurtigt og maa ofte pudses. For Lys til 6 paa Pundet, gjores Vægen omtrent 1 l Tommer lang og Lysets Omfang foroven 27 Linier, men forneden 29 Linier. For Lys til 8 paa Pundet 10 Tommer lang og Lysets Omfang foroven 24—26 Linier, men forneden 26—30 Linier. Naar Vægen mættes med snieltet Vox eller overstryges dermed, brænder Lyset længere. Udblødes den en Tidlang i Viineddike, og tørres igjen, lugte Lysene ikke under Brændingen. Vil man have en sparsommere og tillige lysere Flamme, over- stryges Vægen med en Blanding af Talg, Vor og Bomolie. Dyppes Vægen i Spiritus og overstryges den efter Tørringen med Talg og Vox, brænder Lyset bedre. Vægen sættes i Lyseformen og befæstes deri. ' Den ene Ende af den hænges paa den Hage, fom er paa den Staaltraadsstift, der findes over Formens Munding, medens den anden Ende ved Hjælp af Vægenaalen trækkes gjennem det Hul, der er i den nederste Ende af Formen. Vægen skal være stramt indfat og gaae nøjagtigt gjennem Formens Midte, hvor den forneden fæstes med en Træpløk, for at forhindre den flydende Talg fra at løbe igjennem. Skulle Lysene, efteråt de ere blevne kolde og faste, ikke godt lade sig trække ud af Formene, dyppes de et Dieblik i varmt Vand. Ved Støbningen af Talgen, maa der bankes sagte paa hver Form, for at den flydende Talg overalt kan fordele sig regelret og sætte sig tilbørligt. Det af Formen udtrukne Lys stæres ved Begyndelsen af Røret lige af, idet Vægen forbliver uberørt. Det er rettest at støbe Lysene om Foraar og Efteraar; om Sommeren maa Støbningen udføres paa et meget koldt Sted. Vil man give Talglys Udseende af Voxlys, overtrækkes de med en Fernis af Benzo«, Mastix og Spiritus.