Selverhverv

711 sættes der Snurdeig eller Eddike til Vædsten, indtræder ben sure Gjæring hurtigere. For at danne denne Klidbeitse, udrores til 100 Faareskind omtrent 32 Potter Hvedeklid i 200—250 Potter lunkent Vand i et Kar, og omrores saa længe, til Kliddet klæber ved Haanden, naar den dyppes deri. Under Omroringen tilsættes en Haandfuld Kogsalt. Arbejderen trækker bvert Skind to Gange igjennem Beitsen, hvorved det forelobigt gjennemtrænges regelmæssigt deraf og som man pleier at sige „at Skindene fanger Beitsen." De udblodte Skind kastes nemlig i det samme Kar, hvori de forud ere udffyllede, og Klidbeitsen heldeS da paa dem. Naar den er afkjolet den, opvarmes den igjen til 20 Grader Reaumur ved at Helde hedt Vand dertil. Skindene holdes nede i Karret med et Par Stænger og tildækkes med et reent Linned Klæde, for at holde paa den til Gjæringen nødvendige Varme. Gjæringen indtræder sædvanlig efter 12 Timers Forløb, men ogsaa tidligere, og naar den er indtraadt, maae Skindene om- rores fra Tid til anden, og det maa nøk iagttages, at ikke enkelte Steder af dem hæve sig op af Vædsten, da der ellers opstaaer blaa Pletter derpaa. Skindene blive sædvanlig 48 Timer til 3 Dage i Beitsen , Hvorpaa de optages , udstylles i Vand , 3—4 over hinanden hænges over en Stang paa et Par Stolper, og idet Arbejderen tager i begge Ender, trækkes de frem og tilbage for at fjerne Klidbeitsen. Ethvert afvredet Skind udbreder Arbejderen med Hænderne og svinger det i Luften, Hvorved det endnu vedhængende Klid falder af, udbreder det ved Foddelene, for at det ikke stal indkrympe og Skindene kastes derpaa sammen i Bunke. Umiddelbart efter denne Behandling kommes de til Garvning i Alunsuppen. Det er derfor nødvendigt, at denne Behandling efter Klidbeitsen udføres hurtigt ester hinanden eller fuldføres paa samme Dag, thi Skindene maae ikke ligge en Nat over, førend de kommes i Alunvædsten, da de ellers anløbe blaa og blive møre. 11) Den egentlige Garvning. Ihvorvel Alunet for sig selv garver, saa' frembringer det dog en haard Narv og leverer sjeldent et godt Skind. Der foretrækkes derfor i Almindelighed fn Blanding af Alun med Kogsalt: 1 Deel Alun og 3 Dele Kogsalt, opløst samlede, giver 1 Deel svovlsuur Kali, 3 Dele svovlsum Natron og 1 Deel Chloraluminium eller saltsuur Leer- jord. Dette sidste er det egentlige Garvemiddel, medens de svovl- sure Alkalier ere til Besvær og maae snarere ansees som en *skadelig Tilgift. Af denne Grund maa den jerufri svovlsure Leer- jord, der forekommer i Handelen, frembyde Fordele, fordi den ikke indeholder noget deraf. Idetmindste bør Hvidgarveren søge at fjerne