Selverhverv

712 Alkalisaltene faa meget som mulig ved Udkrystallisation. Til en fuldstændig Forvandling af Alun i saltsuur Leerjord maa der, ifølge Theorien, til 100 Dele krystalliseret Alun netop tages 37 Dele tørt Kogsalt. De bestaaende Anviisninger fastholder intet bestemt Forhold; Nogle foreskrive 133 Procent, Andre 100 Procent, endnu Andre 55 Procent og de Fleste 34—40 Procent (altsaa omtrent | Deel), atter Andre 25, 22 indtil 19 Procent, af Alun mod Kogsalt. Et Overstud af Alun maa imidlertid anbefales. Den eddikesure Leerjord af 5 Dele Alun og 6 Dele Blystikker, er mindre brugelig, men dog bedre end den forrige Blanding. Operationen ved Garvningen med Leerjordsalte er ulige lettere og simplere, end med Bark. Af den tilberedte kogende Opløsning af begge Saltene Heldes Hver Gang en lille Portion, lidt over 1 Pot, i et Trug, hvor den afkjoles, til den er Haand- varm, og 1 Skind trækkes 2--3 Gange derigjennem, til det begynder at fange Vædsten, det vil sige, til den paa alle Steder er trængt ind i Skindet, og ingen Steder er for lidt fugtet der- med. Der heldes endnu | Pot Opløsning deri, hvorigjennem et nyt Skind trækkes paa famine Maade, og saaledes alle de øvrige Skind. Det fugtede Skind ophænges over Kanten paa Vaste- karret, saa at den overflødige Vædste løber af deri. Naar det er udført, trækkes Hvert Skind endnu en Gang gjennem den allerede brugte Vædste. Derefter sammenlægges hvert Skind, flaaes eller kladstes med Hænderne, for at Alunbeitsen kan fordele sig regel- mæssig, og endelig kastes Alle samlede i det forud rensede Klidfad. Her blive de liggende i 24 Timer, optages, sammenlægges efter Længden, med Narvsiden ind efter og ophænges derpaa paa Stænger over det samme Kar, for at den afløbende Vædste kan samles og benyttes til Tilberedning af den næste Alunbeitse istedetfor Vand. De ophænges derpaa, sammenlagte, som de ere, paa Stænger eller Liner til Tørring. Paa denne Maade blive foruden de med Skindet forbundne Dele af Saltene ogsaa de ikke forbundne Dele i Skitldet, hvilket ikke er godt for det. Det tilraades derfor at udvaste dem let, hvilket fordrer Forsigtighed, thi overdrives Udvastningen, og Skindene i længere Tid udtrækkes eller udludes i Bandet, saa ere de fordærvede og indtørre til en hornagtig, stiv, gjennemsigtig, brun Masse, hvor der vel endnu er en Forbindelse mellem Leerjordsaltene og Skindet, og som ved mekanisk Bearbejdelse vel kalk antage Udseende af hvidt Skind, men er ikke meget smidigt og brækker i Narven. I nogle engelske Garverier, hvor man til denne Garvning til 3 Pd. Alun anvender • 4 Pd. Kogsalt, udvaskes de mættede og afdryppede Skind en