ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
713 Gang i koldt Vand, Hvorpaa de kort Tid endnu lægges i Klid- beitsen, udvaskes igjen og ophænges da til Torring. 12) Appreteringen og Tilretningen af de hvid- garvede Skind. De torrede Skind skulle nu saakaldet „stolles", for atter at gjores smidige og blode; de blive nemlig trukne efter Bredden over den convexe Deel af et bueformigt Jern, den saakaldte „Stolle", for at udvide Skindene og fjerne alle Rynker og Folder, hvorved de omtrent formeres | Deel i Bredden. Det bueformige Jern er i Form af en Halvcirkel, 8—12 Tommer i Diameter, er fastgjort med Diameteren paa en paa et lavt, stærkt Bord staaende Jern-Opstander og staaer altfaa uied Halvcirklen lige i Veiret. For at Skindene ved denne Operation ikke skulle sonderrives, lægges de forud paa et fugtigt Sted, eller stænkes med noget Vand, faa at de blive tilstrækkelig elastiske. Den convexe Rand af Stollen er vel tilskærpet, men ikke skærende; dens Jernstaft er befæstet paa en Træopsats. Imellem er Stolle- jernet anbragt paa en stærk Bænk, hvor der er en bred Opstander af en Planke, og paa Overdelen af den er Jernet fastgjort med Rundingen opefter. Efterat Skindene tilbørlig ere behandlede og trukne freni og tilbage over Jernet med Kraft, ophænges de til Tørring, hvilket i godt Vejr udføres paa f Time. Skindene skulle nu skrabes paa en Strygebok med et Slags Skrabejern først efter Længden og derpaa efter Bredden paa Kjødsiden paa alle Steder, for at fjerne alle Kjodtrævler og give dem et rigtigt glat og stink lldseende. Skrabejernet er en oval Jernplade, der er stjærpet, dog uden at være flærende ud til alle Kanter; midt paa Overfladen sidder det paa faste Boiler, og dertil er fastgjort et kort Skaft med et Haandtag; Skindene strammes over Bokken, der nled den ene Ende er fastgjort i en Muur, og Arbejderen skraber derpaa med Kraft de udstrammede Skind overalt paa Kjødsiden. Dermed ere de hvidgarvede Skind færdige. Denne Fremgangsnlaadc er omtrent eens i alle Lande, men i England bruges det, uaar Skindene komme op af Alunopløs- ningen, istedetfor at tørre dem ophængte, at udspænde dem paa Brædder eller Rammer. Garvning af Lammeskind med Ulden. Imellem faaer Hvidgarveren Skind med stin llld af meget unge Lam, der ikke ere stærke nok til Handskeskind; de benyttes da som Pelsværk, enten for at sættes indeni Handskerne med Ulden