Selverhverv

714 indad eller til Besætning as' Handsker. For at garve saadanne Skind med Ulden, behandles de paa fvlgende Maade: Skindene udblødes først, Kjødsiden afffrabes tilbørligt, de udblødes igjen, og Uldsiden vafles omhyggeligt med meget Vand, hvilket bedst udføres med en Børste af stive Haar, der dog ikke maa være altfor grove. Efteråt man paa denne Maade har fjernet alle Ureenligheder, kommes Skindene i en alkalist Luud eller ogsaa blot i Sæbevand. Ved dette Arbeide kan man med god Følge betjene sig af gammel Urin, Potaste eller Soda. Naar Veiret ikke er for varmt, kunne Skindene blive i dette Bad i 24 Timer, de gnides derpaa med Hænderne ligesom ved Vast og udstylles derefter i reent Vand. De strabes derpaa for anden Gang paa Kjødsiden med et starpt Jern, saa at de blive fuld- kommen rene og glatte. Derefter erholde de Garvedeigen. Denne Deig for Skind med Ulden bestaaer paa de fleste Steder blot af Alun og Kogsalt, da man af Peltsværk ikke forlanger den Smidighed og Blødhed, som af Handstestind; derfor aluneres saadanne Skind imellem uden forud at underkaste denr delt tidligere omtalte Behandling. Til det nævnte Brug er imidlertid Blodhed uundgaaelig nødvendig, og den opnaaes ved Midler, der ikke ere skadelige for Ulden. ' Til 1000 af den Slags Skind tilberedes Garvedeigen af 30 Pd. fineste Hvedemeel, 200 TEggeblommer, 14 Pd. Alun og 8 Pd. Kogsalt. Qvantiteten af de enkelte Bestanddele er meget mindre, end de for Hvidgarvede Skind anførte, da Skindene her ere meget mindre, og de ogsaa optage mindre af Garvedeigen i sig; tbi da de kun anstryges to Gange, beholde de i deres Indre endnu mange Sliim- og Fedtdele. Da disse Skind imidlertid ved deres Uld indtage et meget større Rum, end de garvede, maa Garvedeigen gjores mere flydende, indeholder altsaa mere Vand, hvilket endnu Har den Fordeel, at Ulden lettere lader sig rense for Garvedeigen, end naar den var tykflydende. De behandles ellers ligesom ved Hvid- garvningen, det vi! sige, man lader to Arbeidere træde vedhol- dende paa Skindene, der ere ordnede i Garvedeigen. Efter denne Behandling ophænges Skindene med llldsiden nedad paa Torrestængerne, og naar de ere tørre, blive de stollede, hvilket imidlertid maa stee med den største Forsigtighed, da de unge Skind kun have liden Eonsistents og iturives ved den mindste Anstrengelse, eller revne idetmindste paa enkelte Steder. Esterat de ere bearbeidede paa Stollejernet, overtrækkes Uldsiden med en tynd Deig af stemmet Kridt eller en anden fiin Kalkjord, og dette Overtræk tørres derefter. Det fjernes derpaa ogsaa fra Ulden ved først at behandles med en grov og derpaa med en fiin Kradser.