Selverhverv

716 blodes, renses paa Kjodfiden, og Haarerne afffjæres ved Hjælp af en skarp Pudsekniv, hvorpaa de strax behandles i Alunbeitsen. Hertil oploses lige Dele Alun og Kogsalt i hedt Vand, omtrent 5 Pd. Alun til en frist Hnd paa 50 Pd. Oplosningen skeer i en Kjedel, og i det haandvarme Alunvand gjennemtrædes Huden, der efter Længden er deelt i to lige Dele, saa længe, til den er vel garvet, det vil sige, til de enkelte Steder, ved Sammentrykning, ikke mere ere guulagtige, men hvide. Denne Gjennemvalkning i varmt Alunvand kan gjentages to Gange ved disse Huder. De torres derpaa paa Stænger, hvorpaa de atter sugtes med Vand, for at blive smidige, og strækkes derpaa paa Strækkebænken. Denne bestaaer af en stærk, rund Stalig, der med den ene Ende ved Hjælp af en Tap, fom gaaer ind i en Opstander, kali bevæges rundt, og ligger med den anden Ende i en Fordybning i en anden Opstander ; Skindet lægges over Stangen, og idet Arbejderen trækker stærkt i begge Ender deraf, kan ban bearbejde det frem og tilbage, til det er færdigt. I Reglen erholde disse Skind intet Fedt; men i Frankrig indbrændes de med Talg, hvorved de blive vandtætte. Naar dette flal udfores, ophænges Skindene i et ophedet Rum, for saavel at udtorre fuldkomment, ligesoni ogsaa for foreløbigt at opvarnies til Talgens bedre Modtagelse. De lægges derpaa paa et Bord med Kjødsiden opad, og overstryges med Talg, der boldes smeltet i en Kjedel, og ved Hjælp af en Vidffer af Nldgarn, hvorpaa de vendes og behandles ligeledes paa Haarsiden, hvorved hver Hud omtrent indsuger 6 Pd. Talg. Efterat 30 halve eller 15 hele Huder ere mættede saaledes, og den ene efter den anden er lagt paa hinanden i en Bunke, blive de af to Arbejdere trukne frem og tilbage om- trent et Minut over en Kulild, hvorved Fedtet trænger bedre ind i Huden. De lægges da atter over hinanden, dækkes med et Klæde, blive saaledes liggende omtrent i ^ Time, og ophænges til Afkjoling paa Stænger i fri Luft og med Haarsiden indad. Skal dette Læder Have en brun Farve, trækkes Huden først igjennenl en Barkluud og behandles derpaa med Alun og tilsidst med Fedt. Fabrikation af det franske Srijsseler eller Erlanger Skind, eller det hvidgarve-e Handsttesttind. Tilberedningen af Skind til de finere Glacechandsker, de Franske Brysseler eller Erlanger Skind, som de ogsaa kaldes, er oprindelig fransk Industri, der endltu drives i Frankrig til den allerstørste Fuldkommenhed. Disse Skind udfordre, da de ffulle