Selverhverv

717 forarbejdes til elegante Luens-Artikler, de samme Egenskaber, som de alungarvede Skind, men i den mest udmærkede og Højeste Grad, da hine Artikler enten stnlle Have en reen, eensformig Hvidhed eller for det meste lette, zarte Farver. Det er kun muligt at tilfredsstille disse Fordringer ved den omhyggeligste Behandling ved Skindenes Forarbejder, ved den storste Reenlighed og ved at fjerne dem fra Alt som kunde fremlede noglesomhelst Pletter, som Egetræ, jern- holdigt Nand og deslige. Dertil kommer endnu, at Handflerne skulle besidde en usædvanlig Udvidelse og Smidighed, men tillige saa stor Holdbarhed som mulig og en sund og ubeskadiget Narvside; de bor flutte sig til Haanden, og ved deres Smidighed erstatte en- hver Mangel ved Tilstjæringen og hverken udrives i Skindet eller Syningen, hvilket med Vanskelighed kan uudgaaes ved saa rarte Skind. Jndkjob og Opbevaring af de raa Skind. Znd- kjobet af de raa Skind er Hvidgarverens forste Forretning; "han maa kjende de Egne, hvor de bedste Skind komme fra. Han maa især forstaae at udstille de bedre Sorter fra de Kniplere og maa kunde opbevare dem fra det ene Aar til det andet, uden at de bestadiges. De fleste Handsker fabrikeres af Skind af de unge Geder og Lam. Gedeflindene foretrækkes i Almindelighed for Lammestindene, dog forstaaer det sig, at gode Lammestind altid ere bedre end flette Gedeskind. Et godt Skind stal være glat og glandsfuldt, ligesom det stal være svagt gjennemstinnende; Lammeskindene maae være noget tykkere, hvilket især er Tilfældet ved de uforædlede Racer. Gedestindet maa idetmindste holde 23—24 Tommer i Fiir- kant, naar det stal være Handelsvare; af de mindre regnes be- standig 2 for 1. Hvad Lammestindene angaae, saa ere de med den laughaarede Uld, de bedste. Skind af Halvforædlede Racer Have kun liden Værd for Handstefabrikationen og heller ikke de af aldeles for- ædlede. Saadanne Skind ere sædvanlig tynde, porose og Have kun en ringe Fasthed, navnlig hænger deres Overhud kun ufuld- kommen sammen med den egentlige Hud. Grunden til den store Forskjel paa Godheden af disse Skind beroer efter de tidligere Iagttagelser deels paa Vestaffenhedeu af Faarene selv, deels paa Foderet. I ethvert Tilfælde maa det antages som Hovedregel, at et Skind egner sig saa meget bedre til Handskefabrikation, jo grovere Ulden eller Haarene var. Ved Krydsning af Gedebukken med Moderfaaret opstaaer en Bastardrace, der bærer Uld, og hvis Skind dog nærmer sig Gedens ; disse Skind ere brugbare for Handstefabrikationen.