ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
718 Prisen paa Lammeskindene er meget forskjellig; den afhænger ligesaa meget af Mængden og Fiinheden af Ulden paa dem, som af Skindenes Størrelse og Godhed selv. Naar Lammene eller Gedene ikke niere patte deres Moder, men ernære sig af andet Foder, tabe Skindene lidt efter lidt altid mere i Sjonhed og Smidighed, altsaa ogsaa i Værdi for Handske- fabrikanten. Der er iøvrigt Tilfælde, hvor Lammene deels ernære sig af Mælk og deels af andet Foder, og da taber Skindene og- saa kun forholdsviis i Godhed. Esterat Fabrikanten har indkjobt det nødvendige Forraad af Skind, maa han først sørge for deres gode Vedligeholdelse. I de varme eller Sommermaanederne niaae de udbankes godt Hver ottende Dag og i de øvrige Maaneder Hver fjortende Dag. I den varme Aarstid Har man to Ting at befrygte ved Skindene, og især ved Gedeskindene; nemlig: at de ophedes og at de angribes af Inserter. Ophedning er en udviklende Tilbøjelighed til Gjæring i Skindene, der kan være meget stadelig for dem. Det bliver der- ved blødt, Narvsiden fordærves, og Ulden falder af; imellem be- mærkes denne Ulempe ikke strax, men ved Forarbejdelsen af dem viser den sig altfor tydelig. Skind, der ikke ere tilbørlig tørrede, pleie i Almindelighed at være udsatte for denne nævnte Ulempe. Inseeterne, der anrette den største Skade paa de raa Skind, ere de saakaldte Møl i Larvetilstand, og af disse især Pelsmøl, Klædemøl og Tapetmøl. Saa bekjendte Møllene endog ere, er der dog kun faae Personer, der kjende de smaa Larver af dem, fordi disse Insecter leve skjulte, men netop derfor ere de saa meget farligere. Da disse Larver Have en glat og meget fiin Hud, maae de søge at ffaffe sig Bedækning, og derfor gjore de sig en Skal af Uld, Pelsværk og deslige. Nogle af disse Larver, navnlig de ægte Mol, tildanne sig en Skal som de stæbe med sig, andre danne paa de Legemer, hvoraf de leve, en fastsiddende Skal, ofte i Form af længere eller kortere Gange, Hvori de bevæge sig. De fleste af disse for Skindene saa skadelige Inserter ere sande Larver, der forvandle sig til Mol, dog gives der ogsaa nogle, som forvandle sig til Fluer eller Biller. De m^get sniaa Larver af Møllene Have ved Hovedet 6 skallede Fødder, der tilligemed Gnavetangen og en Deel af deres første Ringe ere de eneste Dele paa dem, der ere dækkede med Skal. Saa'nart de krybe ud af deres overordentlige smaa Mg, er deres første Arbejde at danne en Skal eller et Dække. Til denne Hensigt spinde de først omkring sig selv et spindel- formigt Ror, der er noget tykkere i Midten; derefter forstørre de