Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
723
500 Gram TEggeblomme rives i en stor Morter eller en
Cbokoladesteen og tilsættes 8 Gram Kogsalt og 24 Gram Stivelse-
meel. Blandingen fortætter sig snart; den fordeles i smaa
Fornie og udtorres i en tor Luftstrøm. Paa denne Maade
erholdes smukke, gule Plader, der meget godt kunne opbevares,
ligesom de opløses godt i Vand. Denne Mggeblomme Har
aldeles de samme Egenskaber som de friske og gjør Hvidgarveren
den samme Tjeneste.
For paa en smuk Maade at nuancere den hvide Farve, der
trækker sig i det Guulagtige paa Grund af Mggeoliens rødgule
Farve, kan man tilsætte en Smule svovlsirur Indigoopløsning til
Alunopløsningen.
Efterat samtlige Skind ere behandlede med Garvedeigen,
kommes de i et Kar og gjennemtrædes endnu en Gang, for at de
kunne blive rigtig glatte og smidige. Her kunne de uden Skade
blive nogle Dage, hvis Veiret ikke er for varmt, til de skulle
strækkes, hvilket nu er det næste Arbeide.
Hvert Skind sammenlægges med Narvsiden indad, idet to
Arbeidere staae ligeoverfor hinanden, hvoraf den ene tager i
Hovedenden og den anden i Haleenden, og trækker dem faa stærkt
som muligt, for at udvide dem. Skindene ophænges derpaa paa
tørre Stænger, hvor de dog ikke maae trykkes til, da ellers en
ulige Fordeling af Garvedeigen vil foraarsage Pletter ved Farv-
ningen. Man søger derved at bevirke Tørringen saa hurtig som
mulig, vælger derfor til dette Arbeide et luftigt Rum, der ved
fugtigt Veir maa varmes jævnt. Ved en langsom Tørring blive
Skindene rødagtige eller ogsaa plettede ved Alunets Opløsning.
Efter Tørringen kunne Skindene opbevares efter Onske. Den
sidste Bearbejdelse erholde de ved at „stolles" som ved Nr. 12
under Hvidgarvningen. De fugtes nemlig svagt, lægges, omtrent
et Dusin, over hinanden paa en med Lærred dækket Straamaatte
og gjennemtrædes af en Arbeider med glatte Træsko, til de ere
blevne tilstrækkelig bløde. De udfoldes derefter og trækkes over
Stollens Jern med Kjødsiden faavel efter Længden som Bredden,
til de ere blevne eensforniig bløde, hvorved ogsaa Kjødsiden renses
for det endnu muligt vedhængende Klid. De tørres derpaa atter
paa Stænger, gjennemtrædes igjen uden forud at fugtes, og stolles
endnu en Gang. Det sidste Arbeide fjerner det paa Fladerne
endnu hængende Meel og gjør dem fuldkommen smidige. Hvid-
heden af et Skind kan forhøies, naar man udsætter det tørt i
nogle Timer for Solstraalerne. Det paa den beskrevne Maade
tilberedte Handsteftind kaldes ogsaa glasseret Skind, naar det
(46*)