ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
723 500 Gram TEggeblomme rives i en stor Morter eller en Cbokoladesteen og tilsættes 8 Gram Kogsalt og 24 Gram Stivelse- meel. Blandingen fortætter sig snart; den fordeles i smaa Fornie og udtorres i en tor Luftstrøm. Paa denne Maade erholdes smukke, gule Plader, der meget godt kunne opbevares, ligesom de opløses godt i Vand. Denne Mggeblomme Har aldeles de samme Egenskaber som de friske og gjør Hvidgarveren den samme Tjeneste. For paa en smuk Maade at nuancere den hvide Farve, der trækker sig i det Guulagtige paa Grund af Mggeoliens rødgule Farve, kan man tilsætte en Smule svovlsirur Indigoopløsning til Alunopløsningen. Efterat samtlige Skind ere behandlede med Garvedeigen, kommes de i et Kar og gjennemtrædes endnu en Gang, for at de kunne blive rigtig glatte og smidige. Her kunne de uden Skade blive nogle Dage, hvis Veiret ikke er for varmt, til de skulle strækkes, hvilket nu er det næste Arbeide. Hvert Skind sammenlægges med Narvsiden indad, idet to Arbeidere staae ligeoverfor hinanden, hvoraf den ene tager i Hovedenden og den anden i Haleenden, og trækker dem faa stærkt som muligt, for at udvide dem. Skindene ophænges derpaa paa tørre Stænger, hvor de dog ikke maae trykkes til, da ellers en ulige Fordeling af Garvedeigen vil foraarsage Pletter ved Farv- ningen. Man søger derved at bevirke Tørringen saa hurtig som mulig, vælger derfor til dette Arbeide et luftigt Rum, der ved fugtigt Veir maa varmes jævnt. Ved en langsom Tørring blive Skindene rødagtige eller ogsaa plettede ved Alunets Opløsning. Efter Tørringen kunne Skindene opbevares efter Onske. Den sidste Bearbejdelse erholde de ved at „stolles" som ved Nr. 12 under Hvidgarvningen. De fugtes nemlig svagt, lægges, omtrent et Dusin, over hinanden paa en med Lærred dækket Straamaatte og gjennemtrædes af en Arbeider med glatte Træsko, til de ere blevne tilstrækkelig bløde. De udfoldes derefter og trækkes over Stollens Jern med Kjødsiden faavel efter Længden som Bredden, til de ere blevne eensforniig bløde, hvorved ogsaa Kjødsiden renses for det endnu muligt vedhængende Klid. De tørres derpaa atter paa Stænger, gjennemtrædes igjen uden forud at fugtes, og stolles endnu en Gang. Det sidste Arbeide fjerner det paa Fladerne endnu hængende Meel og gjør dem fuldkommen smidige. Hvid- heden af et Skind kan forhøies, naar man udsætter det tørt i nogle Timer for Solstraalerne. Det paa den beskrevne Maade tilberedte Handsteftind kaldes ogsaa glasseret Skind, naar det (46*)