Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
724
anvendes til Handsker med Narvsiden udad, for at adskille det fra
det barkgarvede danffe og sæmsgarvede Skind, der ligeledes anvendes
til Handsker, og det fordi Narvsiden er glat. Glaceringen eller
Glandsningen skeer ved Bearbejdelse af Narvsiden under Blank
kuglen eller under Glattevaltsen af Appreteermastinen, enten
umiddelbart eller efterat Narven er skroget med TEggehvide, Gummi
eller Tragant.
Tilberedningsmaaden af det glacerede Skind kan ogsaa for-
bindes med Bearbeidelsen af det barkgarvede Skind, for derved at
fremstille et smidigere Handstestind efter den danske Maade.
Skindene behandles nemlig nogle Timer med svag Garvelud,
hvorved der endnu ikke bevirkes en fuldkommen Garvning, men
Skindet har derved erholdt den onstede Farve. De udstryges
derpaa paa Kjodsiden og gives derpaa Næringen eller Garvedeigen,
hvortil der til 12 Dussin Gedeskind tages 4 Pd. Alun, lä Pd.
Kogsalt, 12 Pd. fiint Rugmeel og 300 TEggeblommer, hvilken
Blanding endnu udrores med noget Birketjære for at efterligne
den ejendommelige Lugt, som det svenske og danffe Skind besidder.
Skindene udarbejdes derpaa med denne Deig paa den beskrevne
Maade, torres og stolles senere, efterat de ere fugtede paa et fugtigt
Sted. Narvsiden indgnides derpaa med fiint pulveriseret Talcum.
Englænderen Aekins udforer Hvidgarvningen af
Lammeffind paa folgende Maade:
Efterat Skindene ere udblodede nogen Tid i Vand, for at
befrie dem for alt letklæbende Smuds, Blod osv. lægges de over
Garvetræet, som er beklædt med tykt Læder. Her bearbejdes de
med et halvkredsformigt Skrabejern med stumpt Snit. De op-
hænges derefter i stort Antal i en lille snever Stue, der ophedes
ved Hjælp af Ror, og hvor man i en bestemt Tid lader dem
begynde at overgaae i' Forraadnelse. Denne Tilstand bemærkes
let paa den stærke Ammoniaklugt, der trænger ud af Stuen,
naar Doren aabnes. linder denne Forraadnelsesproses trækker der
sig et tykt filtret Sliim over hvert Skinds Overflade og efter
dette iagttages Regelmæssigheden af Forraadnelsesprocessen ved Hvilken
Ulden kommer i en saadan Tilstand, at den let lader sig rykke af.
Hvert Skind lægges da igjen enkelt paa Skrabetræet, for at
skilles ved Ulden, Slimet afstryges med Skrabejernet, og Ujævn-
hederne afpudses.
Nu kommes Skindene i Kalkludkarret og blive liggende deri
i 2—6 Uger, alt efter deres Beffaffenhed. Derved standses den
videre Forraadnelse; thi hvis denne vedvarer for længe, ville de
forvandles til en usammenhængende Deig. Men man maa lige-
ledes fjerne enbver Slimdeel, da den mindste Deel deraf, som