ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
724 anvendes til Handsker med Narvsiden udad, for at adskille det fra det barkgarvede danffe og sæmsgarvede Skind, der ligeledes anvendes til Handsker, og det fordi Narvsiden er glat. Glaceringen eller Glandsningen skeer ved Bearbejdelse af Narvsiden under Blank kuglen eller under Glattevaltsen af Appreteermastinen, enten umiddelbart eller efterat Narven er skroget med TEggehvide, Gummi eller Tragant. Tilberedningsmaaden af det glacerede Skind kan ogsaa for- bindes med Bearbeidelsen af det barkgarvede Skind, for derved at fremstille et smidigere Handstestind efter den danske Maade. Skindene behandles nemlig nogle Timer med svag Garvelud, hvorved der endnu ikke bevirkes en fuldkommen Garvning, men Skindet har derved erholdt den onstede Farve. De udstryges derpaa paa Kjodsiden og gives derpaa Næringen eller Garvedeigen, hvortil der til 12 Dussin Gedeskind tages 4 Pd. Alun, lä Pd. Kogsalt, 12 Pd. fiint Rugmeel og 300 TEggeblommer, hvilken Blanding endnu udrores med noget Birketjære for at efterligne den ejendommelige Lugt, som det svenske og danffe Skind besidder. Skindene udarbejdes derpaa med denne Deig paa den beskrevne Maade, torres og stolles senere, efterat de ere fugtede paa et fugtigt Sted. Narvsiden indgnides derpaa med fiint pulveriseret Talcum. Englænderen Aekins udforer Hvidgarvningen af Lammeffind paa folgende Maade: Efterat Skindene ere udblodede nogen Tid i Vand, for at befrie dem for alt letklæbende Smuds, Blod osv. lægges de over Garvetræet, som er beklædt med tykt Læder. Her bearbejdes de med et halvkredsformigt Skrabejern med stumpt Snit. De op- hænges derefter i stort Antal i en lille snever Stue, der ophedes ved Hjælp af Ror, og hvor man i en bestemt Tid lader dem begynde at overgaae i' Forraadnelse. Denne Tilstand bemærkes let paa den stærke Ammoniaklugt, der trænger ud af Stuen, naar Doren aabnes. linder denne Forraadnelsesproses trækker der sig et tykt filtret Sliim over hvert Skinds Overflade og efter dette iagttages Regelmæssigheden af Forraadnelsesprocessen ved Hvilken Ulden kommer i en saadan Tilstand, at den let lader sig rykke af. Hvert Skind lægges da igjen enkelt paa Skrabetræet, for at skilles ved Ulden, Slimet afstryges med Skrabejernet, og Ujævn- hederne afpudses. Nu kommes Skindene i Kalkludkarret og blive liggende deri i 2—6 Uger, alt efter deres Beffaffenhed. Derved standses den videre Forraadnelse; thi hvis denne vedvarer for længe, ville de forvandles til en usammenhængende Deig. Men man maa lige- ledes fjerne enbver Slimdeel, da den mindste Deel deraf, som