ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
67 dingen paa den kolde Vei. Dette skeer ved, at den forholdsviis mindre Portion Sukker opløses i den tilstrækkelige Mængde koldt Vand, hvorpaa den forud tilberedte Likøropløsning i Spiritus til- sættes; det Hele staaer da i nogle Dage for at degerere, Hvorved Likøren taber sin skarpe Sniag. Blandingen og Farvningen af Likørerne. Ved Likørerne afveies den ætheriffe Olie nøjagtig øg opløses i den nødvendige Portion Spiritus. Naar Opløsningen er udført, kommes den i en Beholder, Dunk, Flaske eller deslige, der godt kan lukkes, hvorpaa den varme, men ikke for Hede Sukkersaft kommes deri. Det rystes derefter vedholdende for at blandes og tilsidst tilsættes den nødvendige Portion Vand for at Likøren kan faae den rigtige Styrke. Naar det er ffeet, hensættes den i 8—10 Dage og staaer urørt, i hvilken Tid Likøren klarer sig og udvikler sin ejendommelige Lugt og Smag. Efter denne Tids Forløb fore- tages den videre Klaring, der bestaaer i Filtrering gjennem en Spidspose af Filt, eller ved mindre Portioner gjennem Filtreerpapitr. Ved de Likører, der skulle være fuldkommen farveløse og vandklare, anvendes en lille Tilsætning af frisk brændte Beenkul under Filtreringen, men der maa ikke tages for meget, da disse Kul, foruden deres Egenstab, at trække Farven til sig, tillige op- suge og tilbageholde den i Vædffen værende ætheriffe Olie, Hvor- ved Aromaen vilde gaae tabt. Naar Likøren er filtreret, farves den. Ved Hver Anviisning nævnes, hvorledes vedkommende Likør ffal farves. I Almindelighed anvendes blaa, brune, mørke- og lysegule, grønne og røde Farver. Der tilsættes kun saa ineget af Farvetinkturen, til Likøren Har den ønskede Farve, og Tilsætningen maa ffee lidt efter lidt, for at Farven ikke ffal blive for mørk. Farvetinkturerne ere meget con- centrerede og besidde en stærk Farveevne, Hvorfor Tilsætningen egent- lig kun bør ffee draabeviis. Man maa ligeledes være forsigtig, naar man, som ved bitre Likører, vil frembringe en rødbrun Farve. Dette ffeer med Carameltinktur og Kirsebærsaft; det er Her nød- vendigt først at tilsætte delt ene og bagefter den anden Farve. Skal Farven være mere i det Brune end i det Røde, saa farves den først brun og derefter tilsættes den røde Farve lidt efter lidt. Ved de blege farvede Likører maa Tilsætningen ffee med den yderste Forsigtighed, da nogle Draaber paa eengang ofte gjor den for mørk; der maa derfor i dette Tilfælde kun tilsættes een Draabe Farvetinktur ad Gangen; thi uagtet Farven ikke har den ringeste Indflydelse paa Likørernes Godhed, saa er den dog af stor Vig- tighed, da Kjøberen ofte, men feilagtig, vil bedømme deres Qvalitet ester deres Farve. (5*)