Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
dingen paa den kolde Vei. Dette skeer ved, at den forholdsviis
mindre Portion Sukker opløses i den tilstrækkelige Mængde koldt
Vand, hvorpaa den forud tilberedte Likøropløsning i Spiritus til-
sættes; det Hele staaer da i nogle Dage for at degerere, Hvorved
Likøren taber sin skarpe Sniag.
Blandingen og Farvningen af Likørerne. Ved
Likørerne afveies den ætheriffe Olie nøjagtig øg opløses i den
nødvendige Portion Spiritus. Naar Opløsningen er udført,
kommes den i en Beholder, Dunk, Flaske eller deslige, der godt
kan lukkes, hvorpaa den varme, men ikke for Hede Sukkersaft
kommes deri. Det rystes derefter vedholdende for at blandes og
tilsidst tilsættes den nødvendige Portion Vand for at Likøren kan
faae den rigtige Styrke. Naar det er ffeet, hensættes den i 8—10
Dage og staaer urørt, i hvilken Tid Likøren klarer sig og udvikler
sin ejendommelige Lugt og Smag. Efter denne Tids Forløb fore-
tages den videre Klaring, der bestaaer i Filtrering gjennem
en Spidspose af Filt, eller ved mindre Portioner gjennem
Filtreerpapitr.
Ved de Likører, der skulle være fuldkommen farveløse og
vandklare, anvendes en lille Tilsætning af frisk brændte Beenkul
under Filtreringen, men der maa ikke tages for meget, da disse
Kul, foruden deres Egenstab, at trække Farven til sig, tillige op-
suge og tilbageholde den i Vædffen værende ætheriffe Olie, Hvor-
ved Aromaen vilde gaae tabt.
Naar Likøren er filtreret, farves den. Ved Hver Anviisning
nævnes, hvorledes vedkommende Likør ffal farves. I Almindelighed
anvendes blaa, brune, mørke- og lysegule, grønne og røde Farver.
Der tilsættes kun saa ineget af Farvetinkturen, til Likøren Har den
ønskede Farve, og Tilsætningen maa ffee lidt efter lidt, for at
Farven ikke ffal blive for mørk. Farvetinkturerne ere meget con-
centrerede og besidde en stærk Farveevne, Hvorfor Tilsætningen egent-
lig kun bør ffee draabeviis. Man maa ligeledes være forsigtig,
naar man, som ved bitre Likører, vil frembringe en rødbrun Farve.
Dette ffeer med Carameltinktur og Kirsebærsaft; det er Her nød-
vendigt først at tilsætte delt ene og bagefter den anden Farve.
Skal Farven være mere i det Brune end i det Røde, saa farves
den først brun og derefter tilsættes den røde Farve lidt efter lidt.
Ved de blege farvede Likører maa Tilsætningen ffee med den
yderste Forsigtighed, da nogle Draaber paa eengang ofte gjor den
for mørk; der maa derfor i dette Tilfælde kun tilsættes een Draabe
Farvetinktur ad Gangen; thi uagtet Farven ikke har den ringeste
Indflydelse paa Likørernes Godhed, saa er den dog af stor Vig-
tighed, da Kjøberen ofte, men feilagtig, vil bedømme deres Qvalitet
ester deres Farve.
(5*)