Selverhverv
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1872
Forlag: F. Jespersen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 766
UDK: 66(083)
Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.
Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
731
dette Stof maa behandles med den hoieste Grad af Forsigtighed,
da den mindste Gnidning eller det mindste Stød frembringer en
Explotion i Hele Massen, hvorfor det tillige anbefales, kun at til-
berede smaa Portioner ad Gangen.
Knaldsølv. 1 Deel flint Sølv opløses i 10 Dele
Salpetersyre af 40 Grader Beaumö, tilsættes derpaa 10 Dele
Alkohol og ophedes i et Sandbad til 52—60 Graders Varme
eller, til der ikke meer dannes Bundfald; dette udvaskes i destilleret
Vand, kommes paa flint, glat Papiir, tørres i Luften og er da
Knaldsølv. Det maa fremhæves, at Farligheden først indtræder,
naar Stoffet er tørt.
Vil man tilberede de Strimler, der knalde i Conditoriet ved
at trækkes over, klippes et Blad middelgrovt Sandlærred i tynde
Strimler paa 2 Liniers Bredde og i 3 Tommers Længde; paa
Enden af en saadan Strimmel lægges paa Sandsiden med en
spids Pennekniv en lille Portion Knaldsølv paa | Tomme af
Strimlen, en anden Strimmel lægges med Sandsiden | Tomme
ind over Knaldsølvet og denne Halve Tomme af Strimlerne, der
altfaa dække Knaldsølvet, overklistres med en noget bredere Strimmel
Silkepapitr. Ved at trække i de modsatte Ender af Lærreds-
strimlerne, der kun dække hinanden med den halve Tomme, som
indeflutter Knaldstoffet, fremstaaer der en stærk Friction, der strax
bringer Knaldsølvet til at explodere.
En anden Maade at tilberede Knaldsølv er Følgende:
Det fineste Sølv opløses i Salpetersyre og bundfældes med
Kalkvand, Bundfaldet tørres, overheldes med Salmiakspiritus og
staaer, til den sidste har antaget en sort Farve, Hvorpaa Pulveret
tørres og er Knaldsølv.
Vil man tilberede Knaldbonbon, tages til Ex. en brændt
Mandel, der lægges lige over Knaldstedet paa en af de ovennævnte
sammenklistrede Strimler, en Strimmel hvidt Papiir 4Tommer lang og
8 Tommer bred, der er udklippet i Fryndser 1 Tomme ind paa den
lange Side, lægges saaledes under Mandlen, at denne netop med
den lange, glatte Side kan dækkes, naar Strimlen vikles derom,
og derpaa tages en lignende farvet Strimmel Papiir, udklippet
paa samme Maade, der lægges ud til den modsatte Side med
Fryndserne, og naar Mandlen saaledes er dækket af begge Strimler,
vrides de udklippede Ender lidt sammen hver for sig. Zdet der
tages i begge Papiirenderne, kunne disse trækkes fra Hinanden,
men Knaldstrimlen der er indeni, rives over og exploderer.
Det tilraades, aldrig at gjore det lige for Ansigtet, men
altid til Siden, thi ihvorvel Sandet paa Lærredstrimlerne er limet
fast, kan dog et Sandskorn rives af ved Knaldet og gjore Skade.