ForsideBøgerSelverhverv

Selverhverv

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1872

Forlag: F. Jespersen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 766

UDK: 66(083)

Med fleretusinde praktiske meddelelser til saavel med, som uden formue, at kunne tilberede større og mindre handelsartikler, og derved danne sig en eller anden borgerlig stilling eller skaffe sig det nødvendige udkomme.

Samlingen kan tillige tjene som praktisk haandbog for udvandrere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 774 Forrige Næste
730 af Skindet, faa betales den hvil af Blomstersabrikanterne, der især benytter det til Efterligning af Orangeblomster. De sædvanlige rodlige Klidpletter opstaae, naar der anvendes flet eller ureent Klid til Beitsen. Oste betegnes ogsaa med dette Navn Rustpletter, der opstaae af de Fiilfpaaner, som springe af ved Skærpning as Stollejernet. Naar saadanne Skind farves, danne disse Steder smaa brunlige Pletter; for at undgaae dem, maa man aldrig tillade at Arbejderne file deres Jern flarpe, naar Skindene ligge i Nærheden. Lignende graaagtige Pletter vise sig ogsaa imellem efter Farvningen, men de fremstaae af andre Aar- fager. Naar nemlig Skindene opbevares paa et fugtigt Sted, synes der at opstaae en Slags Gjæring i dem, der kun gjor sig bemærket ved en Smule Skimmel, men paa hvert stimlet Sted synes der at fremstaae et ejendommeligt Produkt. Alunet fonderlægges rimeligviis ved den i Skindene foregaaede Gjæring. Disse Pletter opdages let, naar Skindet for Farvningen er renset, og holdes op for Lyset og betragtes nole. Sees der derved fortagtige Pletter i det Indre af Skindene, faa lide disfe af denne Feil og kunne kun bruges til mørke Farver. De Pletter, som betegnes med Udtrykket af Skyggepletter, fore- komme blandt Alle hyppigst og bemærkes bedst efter Farvningen. De Skind, der have disse Fejl, have tabt meget af deres Værd, man maa saa meget som muligt føgc at uudgaae disse Feil. Naar Garverne ved Skindenes Strækning, idet de tages i begge Ender og trækkes over Torrestangen, anvender for megen Kraft, bliver ved det udovede Tryk af Berøringspunktet med Stangen en Deel af Garvedeigen ogsaa udpresfet; der opstaaer derved en Slags Blegn, som gjennemtrænger Skindet i dets Hele Bredde og viser sig efter Farvningen som en svag farvet Stribe. Disfe Feil, der ifær begaaes i Annonay kunne undgaaes derved, at Skindet kun hænges lost over Torrestangen. Imellem bemærkes paa de farvede Skind hvide Pletter , der ikke modtage nogen Farve. De opstaae ved smaa Stykker af Mggestallerne, fom Arbeideren træde itu for Farvningen ved Behandlingen af Garve- deigen. LEggestallen bestaaer som bekjendt af Kalk og virker lige- som denne, naar den torres paa Skindet. Knaldsager for Conditorer. Til de forstjellige Knaldfager for Conditoriet benyttes Knald- sølv, som meget let kan tilberedes, men det maa bemærkes, at