Selverhverv

729 og ved den omhyggeligste Bearbejdelse, faa at de ere aldeles ubrugelige til Handsker. Ofte bar Narvsiden deelviis lost sig fra Skindet, hvilket er tn Folge af Skindenes Ophedning under Opbevaringen. Denne Feil kan undgaaes, naar de udspændes og torres tilbørligt for Opbevaringen. Skind hvori der er kommet Mol, vise ofte efter Garvningen endnu Spor af den Vei, foin Jnsecterne have taget paa Huden ved Afknibningen af Ulden. De meget smaa Larver af den ægte Mol trænge imidlertid ikke lied indtil Huden, hvorimod de større dog gjørc det. Disse Spor frembringes imidlertid aldeles ikke ved Dyrets Bid, men derimod ved en ætsen^e Vædste, som ved Af- skæringen af Ulden flyder ud af Mirnden og sandsynlig befordrer Haarenes Skilning fra Huden. Den samme Vædste betjener Larven sig ogsaa af, naar den vil indspindes. Tidligere, hvor man i mange Garverier afstodte Haarene med en starp Skifersteen, fandtes der Skind som vare furede paa samme Maade; men nu, hvor man almindelig betjener sig af Strygejernet, forekommer denne Feil næsten aldrig. Om den Bestadigelse hvorfor Skindene cre udsatte i Beitfen, naar Gjæringen blev for stærk, bar der allerede være Tale. Imellem har Narvsiden paa enkelte Steder smaa Ridser eller lignende Beskadigelser. De opstaae deels ved Opblæsning Hos Slagterne, deels under Behandlingen hoS Garverne, især ved Udstramningett og Udstrygningen. Skind af unge Dyr, der leve paa fugtige Græsgange, som til Ex. Gederne i Omegnen af Paris, ogsaa Gedeskindene fra Tydstland, maae behandles med den største Forsigtighed as Garverne, dersom de ikke i Løbet af Arbeidet, tidligere eller senere, ffulde erholde flere eller færre af den Slags Beskadigelser, om det endog forst er ved at behandles paa Stollen. Dellne Slags Skind udfordre ligefaa megen For- sigtighed ved Farvningen, som ved Garvningen. De bedste Skind cre ogsaa imellem haarde, naar de ikke be- arbejdes tilbørlig af Garveren, og naar de erholde for lidt Garve- deig. Naar faadanne Skind før Farvningen behandles paa den Maade, font senere omtales, kunne de endnu blive forsvarlig bløde. Ved Indvirkningen af Beitfen pleier der at udvikle sig de samme Gasarter deri, der oppuste Skindene og ofte trænge ind mellem Overhuden og deir egentlige Hud. Imellem finde faa- daune Gasarter ikke Rum til at undvige og bane sig da især ved gode Skind, en Vei mellem Narv- og Kjodsiden og løsne derved ofte store Plader af Overhuden. Naar denne afløste Overhud, der kaldes „Hønseskind", er aldeles reen og fri for andre Dele