Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)
Forfatter: A. Morin
År: 1857
Forlag: Feilberg & Landmarks Forlag hos Carl C. Werner & Comp.
Sted: Christiania
Sider: 489
UDK: IB 5319
Som Haandbog for ingenieurer, Architekter og Brugseiere
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
Tredie Afdeling.
Leie forandres ved Strækning, Kompression eller Vridning.
Men saafremt disse Forandringer og de Kræfter, som
frembringe dem, ikke overskride de Grænclser, ved hvilke
Elasticiteten vilde forandres, ophører snart Bevægelsen,
og der opstaaer Ligevægt mellem de ydre og de mole-
kulære Kræfter. Naar hele Legemet er kommet i denne
Tilstand, hersker der Ligevægt særskilt for alle Gjennenir-
snit, som man kan gjøre i Legemet, og man kan søge
Betingelserne for denne Ligevægt for ethvert Gjennemsnit,
idet man betragter den øvrige Del af Legemet som stiv-
net. Saaledes maatte man f. Ex. for Tværsnittet IK søge
Ligevægtsbetingelserne mellem de ydre Kræfter Q og R,
som virke paa hoire Side af dette Snit, og de af selve
Snittet udviklede rnolekulære Kræfter. Naar denne Li-
gevægt er sikkret for det blandt Tværsnittene, hvor Virk-
ningen af de ydre Kræfter er størst, vil den saameget
niere være det for det Øvrige af Legemet. Dette Gjen-
nemsnit er af Poncelet blcven kaldet „la section dange-
reuse“, „det farlige Gjennemsnil“ fordi det i Virkelighe-
den er det, hvori Formforandringerne maae være de største,
og veel hvilket det du er af størst Vigtighed at holde
dem inden passende Grændser. Disse Betragtninger ere
almindelige og lade sig aabenbar anvende saavel paa
Virkningerne af Vridning, som paa Virkningerne af Bøj-
ning og Kompression.
§ 126. Begreber om Liniers Böining og Krumning.—
Til bedre Forstaaelse af det Følgende ville vi lier tilba-
gekalde i Erindringen nogle Begreber om Liniers Krum-
ning. Naar man (PI. III, Fig. 11) betragter to hosliggende
Elementer åc og eb af en Kurve, og man paa deres Midte
m og n opreiser to Linier mo og no normale til disse
Elementer, saa skjære disse Linier hverandre i et Punkt o,
som bliver Middelpunkt for den Sirkel, som gaaer gjennem
Punkterne a, b og c, og som med Hensyn til Grændsen for de
smaae Elementer falder sammen med Kurven. Denne Sirkel