Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

Bøining. 191 § 169. Til fælde, hvori Belastningen P og den ens- formig fordelte Belastning virke i modsatte Retninger. — Momenterne PC og ^pC2 have da modsatte Fortegn, og man har: 51 PC — £pC2, eller = |pC2 - PC, alt eftersom man af Spørgsmaalets Betingelser har eller ^pC>»P. Krumningen ved Befæstelsestværsnittet skulde da kunne være lig Nul, dersom man (sce § 201) havde P = 1?C. § 170. Tilfælde, hvori Prismet er underkastet Pres- sioner, perpendikulære paa dets Længde og indbefatlede i dets Middelplan efter Længden, men fordelle paa hvilken- somhelst Maade. — Lad os forst antage, at der handles om to Kræfter P og Q (PI. III, Fig. 26), virkende i samme Retning i Afstandene C og C'fra Tværsnittet ved Befæstel- sen og i en indbyrdes Afstand D = C — C'. Betragter man endnu et hvilketsomhelst Tværsnit, gjort i K, og som befinder sig i Afstanden X fra Retningen af Kraften P, saa vil man, ligesom i dot Foregaaende, for Ligevægts- forholdet mellem de i dette Tværsnit udviklede moleku- lære Modstande og de ydre Kræfter P og Q have = PX + Q(X-D) = (P + Q)X-QD. Det er fremdeles indlysende, at Summen af de ydre Kræfters Momenter vil have den. største Værdie i Tvær- snittet ved Befæstelsen, hvor X —C; man vil da for dette Tværsnit og for Beregningen af den permanente Belast- ning have ^ = (P + Q)C-QD. Man seer forresten, at ovenstaaende Forbindelse vil lede til at antage Belastningen P, som virker i Enden,