Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

214 Tredie Afdeling. andrer sin Elasticitet. Dersom man nu henholder sig til 1’ orbindelsen i § 132 mellem de ydre Kraftmomenter og de molekulære Modstande: El — =. Pp 4. -j- etc... = M, uddrages deraf for Værdien af Krumningsradien ihvilket- somhelst Punkt af Legemets Længde r = El_________________EI Pp 4- Qtf + etc... “ M Dersom Spørgsmaalet er om en vertikal Belastning P, virkende nedenfra opad i Enden af et horizontalt Legeme af Længde C, og en ensformig fordelt Belastning, virkende over hele Længden i modsat Retning med p Kilogramnier pr. løbende Meter, saa vilde man for Befæstelsespunktet have M — pG — ^pG'2, saaledes som vi have nøiet os med at fastsætte i § 169. Tangenten til Befæstelsespunktet vil da forblive horizontal. For ethvert Punkt kan man beregne Værdien af In- ertiemomentet I for Legemets tilsvarende Tværsnit og Summen Pp Q</ + etc. .. af de ydre Kræfters Momen- ter med Hensyn til dette Tværsnits Plan; deraf udleder man da Værdien for Krumningsradien, og man kan ved Hjælp af disse Værdier for denne Radius efterhaanden op- ridse Kurven. For at gjøre Anvendelsen af denne Møthode, der skyl- des Poncelet, mere forstandig ville vi (PI. IV, Fig. 2) antage, at dur handles om et prismatisk eller sylindrisk Legeme med konstant Tværsnit. Inertiemomcntet I af dette Tværsnit vil være konstant, og dersom Legemet kun er underkastet Virkningen af en eneste Kraft P, der yttrer sig i Afstanden C' fra Befæstelsespunktet A, vil man strax have Krumningsradien for den elastiske Krumning i dette Punkt ved Forbindelsen: El r =------ PC