Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

Bøining. 227 udvikles af Tyngden, og som svarer til deres Ligevægts- hoining, — følger, at den anden Halvdel af dette Ar- beide frembringer en Paaskyndelse af Bøiningsbevægelsen, at Legemet opnaaer denne Ligevægtsstilling med en le- vende Kraft, og at det som Følge heraf overskrider den. Denne Bevægelse tilintetgjøres efterhaanden ved en Række af Svingninger; men saasoin der heraf følger en betyde- lig Tilvæxt i den øjeblikkelige Bøining, viser denne Iagt- tagelse, hvor inagtpaaliggende det i lignende Tilfælde er at begrændse Belastningerne saaledes, at Bøiningerne ikke under disse Svingninger opnaae Grændser, som vilde for- andre Elasticiteten. § 199. Tilfælde, hvori Legemernes Tværprofil ikke er konstant. — Lignende Betragtninger vilde ogsaa tillade at beregne Totalbøiningen af et Legeme, hvis Tværsnit, og følgelig Inertiemomentet I, forandrer sig samtidigt med dette Tværsnits Afstand X fra Befæstelsespunktet. De bekjendte Methoder for Quadratur, og isærdcleslied den af Hr. Simpson, tillade nøiagtig eller tilnærmelsesvis at be- stemme denne Størrelse. § 200. Böining af' et horisontalt Prisma, befæstet i den ene Ende og underkastet en ensformig fordelt Belast- ning og en Belastning, som virker i dets anden Ende. — I dette Tilfælde, dersom man vedbliver at ræsonnere som i § 190, og naar man kalder p Belastningen pr. løbende Meter (for norsk Maal og Vægt pr. løbende Tomme), er det klart, at Summen af Momenterne af de forskjellige Dele af den ensformig fordelte Belastning vil være Sum- men af Produkterne px X X eller p¥Lx, idet der stedse antages, at der kun handles om smaae Bøininger, hvilket tilsteder at substituere for de elementære Buer deres Pro- jektioner paa Legemets oprindelige Retning; denne Sum, som vi have lært at beregne, er lig |pX2. Ligevægtsforholdet mellem de molekulære Modstande og de ydre Kræfter for et Tværsnit, gjort i C, vil da være: 1 5