Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

280 Tredie Afdeling. rende Tilfælde, hvor den har de svageste Værdier for de elliptiske og rektangulære Rør, hvilket fører til cn Vær- <lie for R, der er større for disse Legemer end for de andre, naar man anvender denne Formel til Bestemmelse af Brudkoefficienten. Saasom det iøvrigt især kommer an paaat begrændse Bøiningerne, og da Theorien i Overensstemmelse med Er- faringen viser, at de, under ellers lige Forhold, ere saa- nieget mindre, som Profilets Inertiem om en t er større, saa følger deraf, at de forsøgte Profiler med Hensyn hertil maae sættes i følgende Orden: elliptisk, sir kulært, rektangulært, quadr atisk. 1=0,000003110, 0,000002699, 0,000002578, 0,000002222. Det er udentvivl disse Fordele, mindre Bøining og større Modstand mod Brud, som bevægede Stephenson til ved sit første Studium af Rørbroerne først at forsøge Rør med elliptisk Tværsnit. § 236. Tidens Indflydelse paa Böiningerne. — Naar Legemer af Støbejern ere belastede med Vægter, saale- dcs at Grændserne for Elasticiteten ikke overskrides, og navnlig ikke de, der ere bestemte ved vore Formler, ville de Bøjninger, som de antage, ikke forøges med Tiden. Følgende Forsøg af Fairbairn, som har varet over fire Aar, viser dette tydeligt. De prøvede Stænger havde føl- gende Dimensioner: 2C = lm,37, a = 0,0259, b = O"1,0261. Den i Midten anbragte Belastning var konstant og lig med 2P= 152,3 Kilogrammer. Ifølge disse Dimensioner og Formlen = ’2k 1250000 skulde man kun have belastet saadanne Stænger med en Vægt 2P = 64,38 Kilogrammer.