Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

288 Tredie Afdeling. tilføies, fordi de ved Støbningen kunne foranledige Blærer og andre Feil. Den simpleste, fuldkommen sammenhængende Form er den, som man almindeligst anvender. Den frembyder den af mange Ingenieurer benyttede Fordel at kunne op- lægge Tværbjælkerne paa den nedre Ribbe, hvorved Bro- dækkets Konstruktion gjøres overmaade simpel. Men denne Maade at fordele Belastningen paa udsætter de ydre Bjæl- ker for en Vridningskraft, som man holder for farlig. Imidlertid er denne Maade den forherskende, og mange duelige Ingenieurer have antaget den ikke alene for Bjæl- ker af Støbejern, men ogsaa for Bjælker af Jern plader. Fairbairn foreslaaer følgende Maade, som uden at forandre Nogetsonihelst ved Bjælkerne tilsteder at fordele Belastningen ligeligen paa begge Sider af den nedre Ribbe; men den er noget mere sammensat end den, man almin- deligvis følger. Tværbjælkerne, antagne af Støbejern, løbe under den nedre Ribbe, og ophænges til enhver af dens Sidegrene ved to Bolte med Hæle, som befæste dem til Ribbens begge Dele. Dersom Tværbjælkerne ere af Træ, vil man kunne anvende et lignende Middel. Denne Maade vilde ogsaa frembyde den Fordel med Lethed at kunne erstatte en Bjælke uden at løfte Brodækket. § 241. Bemærkninger over de af de engelske Inge- nieurer antagne Proportioner for Bjælker af Stöbejern. — Den største Del af de forsigtige engelske Ingenieu- rer antage som den største Belastning for Støbejerns- bjælker til Jernbanebroer kun Femteparten og selv Sjet- teparten af Brudbelastningen, hvilket i de praktiske Form- ler gjør ' R =±= 6488200K,‘ eller 5407000Kil (8888 ® eller 7407 H pr. Tomme norsk Maal og Vægt). For almindelige Broer og især for saadanne Byg- ninger, som ikke ere udsatte for Svingninger og Vibra-