Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

Bøining. 287 begge Tilfælde ere forblevne proportionale med Belast- ningerne indtil mindst 2P= 101,80 Kilogrammen § 240. Om Formen for Stöbejernsbjcelker og om Maaden at belaste dem. — Hodgkinson har af den Ulig- hed i Modstand, som Støbejern fremstiller mod Kompres- sion og mod Strækning, sluttet, at ved Anvendelsen af Støbejernsbjælker af Form som et dobbelt T, saaledes som man almindeligen bruger dem i Jernbane- og andre Broer, bør Tværsnittet af den nedre Ribbe, der er udsat for Strækning, gjøres langt større end den øvre, Kompres- sion underkastede Ribbes Tværsnit. Denne Regel er almin- delig fulgt af de engelske Ingenieurer, fordi disse have tor Skik at antage som permanent Belastning en vis Brøk- del af Brudbelaslningen. Omendskjønt denne Methode er mangelfuld, og man bør begrændse Belastningerne efter de Bøininger, ved hvilke Elasticiteten begynder at forandres, og omendskjønt man ved Behandlingen af de i § 86 angivne Forsøg af Hodgkinson selv har seet, at Elasticitetskoefficienten in- den disse Grændser er den samme for Kompression som for Strækning, saa er det dog bekvemt for Forbindelserne og for Bjælkernes Oplægning etc. at give den nedre Ribbe en større Bredde og mere Styrke end den øvre. Et af de engelske Ingenieurer meget omtvistet Spørgs- maal er, om der ikke — især for de ydre Bjælker — er betænkelige Uleiligheder forbundet med at lade Belast- ningerne bæres eller, for at tale tydeligere, Broernes Tvær- bjælker hvile paa den nedre Ribbe, og hvilken Anordning der i saadanne Tilfælde bør vælges. De dueligste Ingenieurer ere næsten samtlige enige om at tilraade i dette Slags Støbejernsbjælker ikke at anbringe nogensomhelst Aabning, som afbryder Legemets fortsatte Sammenhæng. Nogle, blandt hvilke jeg vil nævne h airbairn, ville endog ikke, at smaae, paa Længden og paa Bjælkernes vertikale Flader perpendikulære Ribber inaae