Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

308 Tredie Afdeling. Middeltallet af Aflæsningerne før Forsøget gav det Tegn, som var anbragt nøiagtig i Bjælkens Midte over Nul- punktet paa Maalestokken; den samme Operation gjen- taget efter Aflastningen maatte, hvilken permanent Bøi- ning Legemet end havde antaget, give som Middeltal det samme Ziffer, dersom Støttepunkterne ikke havde for- andret sig. Erfaringen viste, at dette ikke forholdt sig saaledes, og en meget simpel Beregning beviste, at den hele Forskjel skyldtes den ovenanførte Synken eller Sam- mentrykning. For at afhjælpe dennes forstyrrende Indflydelse bleve Underlagene af Egetræ i hver Ende ombyttede med cn haard Steen, som paa sin øvre og nedre Side var gjort fuldkommen glat, og som hvilede paa samme Flade som i Bruddet, hvorfra den var taget. De samme, tidli- gere anvendte Jernplader tjente til at regulere Bærevid- den paa de to Stene, som ikke mere turde forrykkes. Ved denne nye Anordning viste der sig vel mindre, men endnu altid mærkelige Differentscr, og Iagttagelsen af den omdreiede Bjælke gav fremdeles Anledning til at antage en Synkning. Men efter Forløbet af nogle Uger, under hvilke Belastningerne meget ofte bleve paalagte og af- tagne, var sandsynligvis Kontakten mellem Jernet og Ste- nen bleven mere inderlig; Sammentrykningen havde op- hørt, og Bjælken gik efter Aflastningen nøiagtig tilbage til sin oprindelige Høide. Man kan altsaa forsikkre, at der indenfor Grændserne af de udøvede Anstrængelser under den hele Tid, disse Forsøg have vedvaret, ikke har vist sig nogen permanent Bøining, som kunde vurderes med det Instrument, hvoraf man betjente sig, og som med Nøjagtighed angav Hun- drededelen af en Millimeter. Vistnok er (ler Intet, som beviser, at det forholder sig saaledes under, enhver anden Omstændighed; men man kan dog som en Følge af dette Resultat spørge, om