Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

310 Tredie Afdeling. Man vil bemærke, at Badningerne ved 500 Kilogram- mer aftage, eftcrhaanden som Belastningerne tiltage; men denne Forskjel forklares ved Umuligheden af for de før- ste 500 Kilogrammer at erholde en ligesaa ringe Bøining som for de følgende Belastninger. Dette kan kun forkla- res ved at antage, at Kontakten med Underlagene ikke er inderlig nok, naar Bjælken er ubelastet, og alligevel har man ikke kunnet afhjælpe dette, selv ikke ved ifor- veien at belaste Bjælkens Ender udenfor Bæreviclden med en Vægt lig den, som siden skulde fordeles ensformigt efter dens Længde. Maaske have Sammenføjningerne ogsaa givet lidt efter ved den første Anstrængelse; men hvordan dette end maa forholde sig, saa er dog det vist, at, naar vi fra Totalbøiningerne fradrage Bøiningen f\ — 2,580 Millimetre, og efter dette Fradrag søge, hvil- ken Bøiningen er for 500 Kilogrammer, ville vi ved Hjælp af Tallene i foranstaaende Tabel finde: 2,305 Millimetre, 2,305 Millimetre, 2,290 Millimetre, 2,290 Millimetre, hvilke Tal visseligen stemme saa nøie overens, som det er tilladt at haabe af lignende Forsøg. Overensstemmende med disse Betragtninger ville vi altsaa antage, at den af Hr. Kaulek forfærdigede Bjælke, der underkastedes de i „Conservatoire des arts et métiers“ anstillede Forsøg, bøiede sig 2,30 Millimetre under en ens- formig fordelt Belastning af 500 Kilogrammer, og at Pro- portionaliteten mellem Belastningerne og Bøjningerne fin- der Sted idetmindste indtil en Totalbøining af 11,642 Millimetre eller af Bæreviclden, hvilken aldrig tør naaes i Praxis, og hvilken tilsvarer en Totalbelastning af 2500 Kilogrammer. Denne Værdie af Bøiningen ved 500 Kilogrammer, indført samtidig med Værdien for I i Formlen * El