Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

Bøining. 313 sriver, saa seer man, at dette vilde være skeet med omtrent 16940 Kilogrammer, og at Anvendelsen af Jernpladen i Virkeligheden skulde synes at have givet en Tilvæxt i Modstandsevne; men efter Aflastningen har den sammen- satte Bjælke beholdt en permanent Krumning af 0m,033 eller af Bærevidden. Man seer, at Forskjellen mel- lem de to Substantsers Elasticitet er en Aarsag til Form- forandring ved dette Slags Legemer og fordrer, at man begrændser Bøiningerne til dem, som ere passende for det mindre elastiske Legeme, paa det at de to Dele for- enede ikke skulle antage nogen permanent Krumning. Desuagtet troer jeg, at Brugen af Jernarmaturen under visse Omstændigheder, hvor en Indskrænkning af Trædelc- nes Dimensioner er paabuden af en tvingende Nødvendig- hed, kan være nyttig, især naar Belastningerne ikke meget overskride dem, som Formlerne angive. STORE RØR AF PLADER. § 254. Fairbairn’s Iagttagelser over den bedste Form for Rörbroer. — Allerede fra de første Forsøg med sy- lindriske, elliptiske eller rektangulære Rør bemærkede Fairbairn, at, naar Klinkningerne vare stærke, gave alle Rør efter i deres øvre Del, idet denne bøiede sig under Kompressionskraften. Dette første Resultat viste: l.at ved Rørene ligesom ved de fulde Legemer er, naar de bøies, den konkave Del underkastet Kompression og den konvexe Extension; 2. at Smedejernets Modstand mod Sammentrykning ved Kompression er meget mindre end dets Modstand mod Afslidning ved Strækning. Denne Iagttagelse bragte ham først til at anvende stærkere Plader i Rørenes øvre Del end i den nedre Del, indtil han endelig foreslog Celleformen, som defini- tivt blev antagen af Stephenson.