Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

16 Førsto Afdeling. Længde, hvormed en Jernstang af ensformigt Gjcnncm- snit kan anvendes med Forsigtighed. Kom det an paa at beregne den Længde, med hvil- ken en Stang vilde brækkes under sin egen Vægt, da er det bekjendt, at for Jern beløber Trækkekraften, som er istand til at frembringe Brud, sig til omtrent 3000.0000 Kilogrammet pr. Quadratmeter af Tværsnittet (41100 få pr. Q Tomme norsk Maal og Vægt), og Vægten d 21 y 223 X Kilogrammer d"2 maatte da være lig X 30000000, hvilket giver Lig- ningen 7700 L = 30000000, 30000000 oonp ,/r L hvoraf L = —= 3b96 Metre, naar Tværsnittets Fladeindhold er konstant. Dette Resultat viser, at man til Borestænger, som skulle anvendes i store Dybder, som f. Ex. ved Grenelle- brønden, fremfor Alt maa vælge Jern af den bedste Qua- litet, og at man, eftersom Dybden tiltager, forholdsmæssig maa forstørre Dimensionerne af disse Stængers øvre Dele. STØBEJERNS ABSOLUTE STYRKE. § 13. Forsög med Stöbejern. — Hodgkinson har med Støbejern udfort lignende Forsøg som de forrige, for at bestemme saavel dets absolute som dets tilbagevirkende Styrke. Vi ville først beskjæftige os med den absolute. Forsøgene blcve anstillede med fire Slags Støbejern, ncmlio’ fra Lowmoor No. 2, fra Blaenavon No. 2, fra Gasts- herrie og med en Blanding af lige Dele Støbejern fra Leeswood No. 3 og Glengarnock No. 3. Stængerne havde et Gjcnnemsnit af 6,45 Quadrat- millimetre og en Totallængde af 15m,25, frembragt ved en Sammenføining af Stænger, hver af 3m,05 Længde.