Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

Bøiniug. 429 at man har ladet upaaagtet den Modstand, som Forbin- delserne modsætte Trækbaandenes Virkning. Det er vir- kelig let at indsee, at Belastningernes Vægtstangsarme ligesom deres Intensitet ligeoverfor Forbindelserne ere i den Grad store, at disse øieblikkeligen vilde være tilintet- gjorte, naar der ikke fandtes nogen Spændbjælke, cllei denne gav efter paa en mærkelig Maade; heraf forklarer det sig, hvorfor man ikke bruger at gjøre nogen Regning paa Forbindelsernes Modstand. Det var imidlertid ikke overflødigt at anstille nogle specielle Forsøg for direkte at maale Spændingerne af de forskjellige Spændbjælker i sammensatte Tagstole og saaledes at stadfæste de ovenfor givne Regler. I. saa Hen- seende har jeg ved Hr. Tresca, Ingenieur ved Konserva- toriet, ladet udføre følgende Forsøg. To simple Tagbindere (PI. VI, Fig. 1) med Spærrer af Træ bleve saaledes opstillede, at i enhver af dem var den ene Spærre sammensat af to Stykker, der dannede en Tang, som omfattede den anden Spærre, og som var for- enet med denne ved en simpel Bolt, der ogsaa gik gjen- nem Spidserne af begge Tagbinderne og tjente dem som Røst samt dannede et aldeles frit bevægeligt Hængsel. Spærrernes Fødder vare afrundede og hvilede paa to retvinklet indskaarne Sviller. Denne Anordning havde til Hensigt at overføre det horizontale Tryk af Stræberne nøjagtigt i Fladen for Jerntrækbaandene, som forbandt Svillerne, under forresten hvilkensoinhelst Helding af Stræ- berne eller Spærrerne. To Trækbaand af Jern med to Grene, hvilke mod Midten af Bærevidden forenede sig til en eneste, vare fæ- stede til et Dynamometer’ for at maale Spændingen. Svil- lerne hvilede paa 6n horizontal, faststaaende I* lade, og foi at svække den Modstand, som de kunde møde under Frem- og Tilbageglidningen, havde man oplagt dem paa godt afdrei- ede og fuldkommen frie Ruller af 6 Centimetres Diameter.