Foredrag Af Praktisk Mekanik
(Byggematerialers Modstandsevne)

474 Fjerde Afdeling. Resultaterne af disse Forsøg fremstille ikke nogen meget stor indbyrdes Overensstemmelse; imidlertid gaae deres Afvigelser snart i den ene, snart i den anden Ret- ning. Savart’s Forsøg ere nøiagtigere og have bedst stadfæstet Loven for Proportionaliteten mellem Vridnings- vinklerne og Kraftmomenterne. Forresten seer man, at denne Uregelmæssighed er, som det var at vente, endnu større for de quadratiske og rektangulære end for det runde Jern; den sylindriske Form er i Virkeligheden ogsaa den, som med lige Be- skaffenhed af Material bedst modstaaer Vridning, og i saa Henseende er man sikkrest, naar man holder sig til Tal- let 6786000000 Kilogrammet*, som Jern af denne Form har givet. § 349. Forsøg over Vridning af Stöbejern. — I Muhl- hausen blev der i Industrieselskabets Bygningsværksteder gjort Forsøg over Vridningen af sylindriske Axler af Støbejern for at. udfinde den Grad af Modstandsevne, som de forskjellige der til Anvendelse havende Arter af Stø- bejern besidde. Disse Axler havde 1 m,50 Længde og 0m,10 Diameter; de endte sig i to Prismer med quadratiske Baser, hvoraf det ene var indladt i et fast, paa Muurværk hvilende Lager, og det andet optog en Vægtstang, bestemt til at bære den Last, hvormed Vridningen skulde frembringes. Denne Vægtsfang havde 2 Metres Længde; dens Vægt i For- bindelse med Skaalens var 240 Kilogramnier, og Tyngde- punktet af denne Last befandt sig 0m,80 fra Axen; denne 240Kil X 0m 80 Vægt blev saaledes at ansætte til-----2^7)0 ’— ==96 Ki- logrammer. Men saasom der imidlertid af Vægtstangens egen Vægt og af de første Belastninger maatte yttre sig Vrid- ninger, som hidrøre fra Spillerummet mellem Sammenføi- ningerne, saa vil det føre til større Nøiagtighed, naar man