Om Rensning Af Kloakvand

^.1 bO Axel Riis. gaaende Badning og Fangst af Østers, hvilket sidste Hensyn spiller en Rolle for flere Søstæder, idet Nydelsen af Østers fra inficeret Vand er forbunden med Fare. I New York har man foretrukket at give Afkald paa Østersf angsten for til Gengæld at kunne nøjes med en mindre vidtgaaende Rens- ning af Vandet. b. Overrisling. Det er tidligere omtalt, hvorledes man, efter al Udvik- lingen havde medført, at de naturlige Vandsamlinger ikke længere var i Stand til uden Ulemper at omdanne de dertil søgende Kloakvandmængder, omsider — efter nogle forgæ- ves Forsøg paa Desinficering o. 1. — naaede til ligesom at tage Jordbunden med de deri virkende Kræfter til Hjælp ved Rensningsarbejdet, og at man en Tid lang nærede store Forhaabninger om herved samtidig at kunne udnytte Kloak- vandets Gødningsværdi og derved opnaa betydelige økono- miske Fordele, Forhaabninger, man imidlertid efterhaanden blev revet ud af, idet man lærte at bøje sig for den Kends- gerning, at Værdien af et Stof afhænger af, under hvilke For- hold det findes, og hvilke Omkostninger, der er forbundne med dets Uddragelse og Omdannelse til en nyttig Tilstands- form1). Ved alle bestaaende Anlæg, som grunder sig paa Jordbundens Evne til at omdanne og uskadeliggøre Kloak- vandet er det da ogsaa saaledes, at der tilføres langt mere Kloakvand end den paa Arealerne tilstedeværende Bevoks- ning er i Stand til at nyttiggøre. Der tænkes herved navn- lig paa de gammeldags almindelige Overrislings- anlæg; en Undtagelse danner nemlig de eftei' den saa- kaldte Eduardsfelde-Metode drevne Anlæg, medens man paa den anden Side ved intermitterende Infil- tration som Regel slet ikke forsøger at nyttiggøre Gødnings- ’) Et Eksempel, som slaaende illustrerer dette Forhold, haves i det Svar, enhver vil give paa Spørgsinaalet om, hvorvidt en Blanding af en Flaske Vin og en Tønde Vand har samme Værdi som Vinen alene.