Om Rensning Af Kloakvand
Forfatter: Axel Riis
År: 1914
Serie: Særtryk Af Maanedsskrift For Sundhedspleje 1914
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 113
UDK: 628.3
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Rensning af Kloakvand.
73
værdien (ved de kunstige biologiske Filtre er Tan-
ken derom forlængst fuldstændig opgivet). Idet de nysnævnte
3 Metoder betegner forskellige Udviklingstrin, skal de i det
efterfølgende gøres til Genstand for en noget nærmere Om-
tale hver for sig.
«. Almindelig Overrisling. For at anskueliggøre
det nys omtalte Spørgsmaal om, i hvilken Grad Kloakvan-
dets Gødningsværdi ved denne Fremgangsmaade udnyttes af
Plantevæksten, anføres, at denne, selv under de gunstigste
Betingelser, pr. ha kun formaar at optage Kvælstofmængden
i Kloakvandet fra 60—80 Personer, Fosforsyreindholdet fra
ca. 100 og Kaliindholdet fra ca. 200, men i Praksis belastes
1 ha sjældent med mindre end Vandmængden fra 400—600
Personer. Forholdet oplyses ogsaa paa den af Gr an dk e
(„Die Rieselfelder von Berlin“, 1892) angivne Maade, naar
han gaar ud fra, at en aarlig Vandhøjde paa 0,17—0,23 m
vilde være tilstrækkelig til Gødningsstoffernes Udnyttelse gen-
nem Afgrøden, og derefter anfører, at Vandhøjden i Vir-
keligheden andrager:
ved Berlin........ 1,4 m
— Breslau....... 2,4 -
— Danzig ....... 2,3 -
— Paris ........ 5,0 -
hvilket for Berlin skulde belyde et Tab af 86 pCt., for Paris
endog et Tab af 96 pCt. af den tilførte Kvælstofmængde. Disse
Tal gør det paa tydelig Maade af med den uklare Forestil-
ling, at Hensynet til Rensningen og Hensynet til Nyttiggø-
relsen af Gødningsværdien dækker hinanden; de vil som
Regel i desto mindre Grad gøre dette, jo dyrere Grundpri-
serne er. Det Udbytte. Afgrøden maatte være i Stand til at
give, maa med andre Ord betragtes som et Biprodukt. Be-
regningerne over, hvad man paa Grundlag af en „teoretisk“
Gødningsværdi skulde kunne faa ud af Kloakvandet, har da
ogsaa — af de foi’an omtalte Grunde — vist sig ganske illu-