Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

92 spænde tast med en Møllnk. hvad der kan undersøges ved al I er anbragt i to Lejer, der er i et Stykke med hinanden for at give Saven en nøjagtig og uforanderlig Gang og er umiddel- bart indenfor del forreste Leje forsynet med en Siopring, der sikrer den i Længderetningen saaledes, al Saven ikke kom- mer til at sløre kendeligt, naar Akselen opvarmes under Arbejdet. Savbladet anbringes mellem to stive Flanger, af hvilke den ene er i et med Savakselen for at sikre, at Bladel kommer til at sidde vinkelret paa denne, den anden løs og til at Dersom Savbladet kaster, holde et Stykke Kridt hen imod dels Side og dreje Saven langsomt rundt, maa det rettes op — ofte kan dette ske ved at indlægge passende Papirsstykker mel- lem Sav og Flange — da den ellers baade vil øde- lægge mere Træ og bruge mere Kraft end nødvendigt. En enkelt Tand, der er lagt lidt for meget ud, vil rive, men kan uskadeliggøres ved forsigtigt al holde et Stykke af en Slibe- sten henimod Siden af Saven. Ved større Save er der ofte i den faste Flange anbragt en Medbringerpind, der gaar ind i et Hul i Savbladet. Rundsavbladet maa altid have en betydelig Tykkelse forat opnaa tilstrækkelig Stivhed, sædvanligvis = 0,1 I 1), hvor Der Diametren i mm., og hertil kommer selve Udlægningen af Tænderne. Rundsavens Snit bliver derfor forholdsvis bredt og Tabet i Træ betydeligt. Dette faar naturligvis særlig Betydning, hvor det gælder om at opskære Træet i tynde Stykker, som til Cigarkasser m. m., hvortil Saven iøvrigt ikke egner sig. For at bøde noget herpaa, benytter man til dette Arbejde ensidigt koniske Savklinger, der har større Tykkelse paa Midlen end ved Klingens Omkreds, idel de tynde Træstykker vil fjedre udefter. Ved samtidig at give Klingen en lille Deling, faar man et smukt Snit.