Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

 99 den øverste i bevægelige Lejer, der holdes opad ved en Mod- vægt B saaledes, at Savklingen altid blive lige stram uanset uforsigtig Tilspænding og de Længdeforandringer, der frem- kommer ved dens Opvarmning under Arbejdet. Den nederste Klingeskive trækkes ved Remtræk. For at forøge Gnidningen mellem Skive og Klinge, samt for at beskytte de udlagte Tænder mod Slid, beklædes Klingeskiverne med en paalimet Rem af Læder eller Kautschuk, der afdrejes hvælvede saa- ledes, at Saven løber med sin Midte paa Skivernes højeste Punkt, hvorved ogsaa Tænderne sædvanligvis ikke rører Klingeskiven. Den øverste Klingeskives Aksel gøres yderligere indstillelig i Højderetningen i Forhold til Modvægten, for at man kan anbringe Klinger med forskellige Længde og ind- rettes saaledes, at dens Plan kan drejes om en Tap C Forhold til Klingens Plan. Man kan derved efterstille Akselen for Slid og kan lade Klingen løbe paa samme Sted af Skiven uafhængig af Tændernes større eller mindre Udlægning, og af om Klingen muligvis forandrer sin Form, f. Eks. bliver længere i sin Bagkant ved Gnidning mod Klin- gestyret. Det er af Vigtighed, al den øverste Klingeskive er saa let som muligt, for at den ikke, naar Klingen skærer ind i et Stykke Træ, og Hastigheden formindskes, skal virke som et Svinghjul, der river Klingen med sig og bringer den til at bugte sig umiddelbart foran del Sted, hvor den trænger ind i Træet. I Modsætning hertil gøres den nederste Klingeskive af og til svær, idet man støber den som fuld Skive, for at mod- virke denne Hastighedsformindskelse. Arbejdet lægges paa Savens Bord og føres mod Savbladet saa jævnt som muligt med Haanden eller ved sværere Baand- save med Anvendelse af Fremtræksvalser. Savbladet maa være ret tyndt helst ikke tykkere end D/1000, hvor D er Klinge- hjulets Diameter, for at kunne lægge sig omkring Klingeski- verne uden at udsættes for at knække ved uafladelig at bøjes over disse. Med den neutrale Akse i Midten af Baandet