Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulow
År: 1912
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 260
UDK: 674
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
store Forhold, og benyttes sjældent hos os, hvor kun en lille
Del af det benyttede Træ tilføres i uopskaaren Tilstand.
Klingens Hastighed vælges saa stor, som Materialet i Klinge-
skiverne kan taale. Sædvanligvis tages 1500 ni. i Minuttet
for mindre Save og Save specielt til haardt Træ, for større
Save indtil 3000 m. i Minuttet. Den nødvendige Kraft kan
regnes til ca. 1 HK for hver 1/2Oo af Skivediameteren i mm.,
for Save med maskinelt Fremtræk indtil det dobbelte. Sæd-
vanligvis anvendes Save med Skivediameter 600—1000 mm.,
hvortil svarer et Kraftforbrug paa 3 til 5 HK.*
Rammesave.
Rammesaven anvendes i Modsætning til de to foregaa-
ende Save væsentlig som Bloksav. Savene findes som saadan
i liere Udføringsformer, dels med vandret, dels med lodret
Bevægelsesretning.
Den lodrette Rammesav (se Fig. 49) arbejder med en
Savramme A, der bevæges op og ned af Krumtapakslen B i
Maskinens Fod. Savrammen styres af Guajaklræsklodser i
Styrene C i Maskinstativet — se det vandrette Billede —, af
hvilke det ene er vinkelformigl for tillige at styre Rammen i
Sideretningen. Rammen bestaar af lo Sæt af Staalplader, af
Form som Dragere, der holdes paa Afstand af de viste lod-
rette U-Jærn, og som tjener til Fastgørelsen af Savbladene, af
hvilke der paa Figuren er vist et enkelt.
Træets Bæring og Føring er forskellig, eftersom Saven er
indrettet til Kløvning af Træ, der i Forvejen er lirskaaret
eller til Opskæring af Stammer. I det første Tilfælde,
hviler Træet paa Bærevalser og bevæges fremad paa lignende
Maade som ved Rundsaven (Fig. 43). I del sidste Tilfælde
hviler Træel paa de rillede Fremtræksvalser 1) holdt nede af
Pressevalserne E. Fremtræksvalserne trækkes af Krumtappen
F, der ved Hjælp af Plej Islangen G bevæger den ene Ende
af den dobbeltarmede Vægtstang H. Til den anden Ende af
denne er Plejlstangen I fastgjort ved el indstilleligt Glideled,