ForsideBøgerTræ Og Træets Bearbejdning : Forelæsninger

Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

Forfatter: E. Thaulow

År: 1912

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 260

UDK: 674

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 272 Forrige Næste
104 store Forhold, og benyttes sjældent hos os, hvor kun en lille Del af det benyttede Træ tilføres i uopskaaren Tilstand. Klingens Hastighed vælges saa stor, som Materialet i Klinge- skiverne kan taale. Sædvanligvis tages 1500 ni. i Minuttet for mindre Save og Save specielt til haardt Træ, for større Save indtil 3000 m. i Minuttet. Den nødvendige Kraft kan regnes til ca. 1 HK for hver 1/2Oo af Skivediameteren i mm., for Save med maskinelt Fremtræk indtil det dobbelte. Sæd- vanligvis anvendes Save med Skivediameter 600—1000 mm., hvortil svarer et Kraftforbrug paa 3 til 5 HK.* Rammesave. Rammesaven anvendes i Modsætning til de to foregaa- ende Save væsentlig som Bloksav. Savene findes som saadan i liere Udføringsformer, dels med vandret, dels med lodret Bevægelsesretning. Den lodrette Rammesav (se Fig. 49) arbejder med en Savramme A, der bevæges op og ned af Krumtapakslen B i Maskinens Fod. Savrammen styres af Guajaklræsklodser i Styrene C i Maskinstativet — se det vandrette Billede —, af hvilke det ene er vinkelformigl for tillige at styre Rammen i Sideretningen. Rammen bestaar af lo Sæt af Staalplader, af Form som Dragere, der holdes paa Afstand af de viste lod- rette U-Jærn, og som tjener til Fastgørelsen af Savbladene, af hvilke der paa Figuren er vist et enkelt. Træets Bæring og Føring er forskellig, eftersom Saven er indrettet til Kløvning af Træ, der i Forvejen er lirskaaret eller til Opskæring af Stammer. I det første Tilfælde, hviler Træet paa Bærevalser og bevæges fremad paa lignende Maade som ved Rundsaven (Fig. 43). I del sidste Tilfælde hviler Træel paa de rillede Fremtræksvalser 1) holdt nede af Pressevalserne E. Fremtræksvalserne trækkes af Krumtappen F, der ved Hjælp af Plej Islangen G bevæger den ene Ende af den dobbeltarmede Vægtstang H. Til den anden Ende af denne er Plejlstangen I fastgjort ved el indstilleligt Glideled,