Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

107 at Savbladene spændes op saaledes, at Trækket falder midt i Klingen, da Saven ellers vil strammes i den ene Side og hænge slapt i den anden, hvorved Snittet bliver uregel- mæssigt. Af de mange Maader, der benyttes hertil, skal om- tales en enkelt, der er vist i Fig. 51, hvor A-A er Savrammen vist i Snit. Saven er her forsynet med to paanittede flade Jærnstykker, der passer ind i Savholderen B, som griber om disse. Savholderen er ved en enkelt Nitte gjort fast til Strop- pen C, der af Kilen D kan spændes til. Ved Udtagning af Savene til Skærpning, hvad der under normale Forhold sker to Gange om Dagen, behøver man blot at løsne Kilen, hvorved Saven ogsaa bliver løs. Ligesom ved andre Savtyper, gælder det om at støtte Savbladet saa tæt som muligt ved Snitstedet. Dette kan ske ved at fastspænde en tværgaaende Ramme paa Savrammens Sider, og benytte denne til Fast- gørelse af Afstandsstykker, der gaar ind imellem de enkelte Savblade, eller blot ved at fastspænde Træstykker mellem de enkelte Save og Savrammens U-Jærn. Under Arbejdet anbringes Træstammen med dens tykkeste Ende paa den bageste Skinnevogn, medens den tynde Ende løftes op paa den bageste Fremtræksvalse. Man lader nu den bageste Pressevalse gaa ned paa Træstammen og sætter Frem- træksvalserne igang. Stammen bliver herved trukket fremad imod Saven og passerer denne, hvorpaa man lader den forreste Pressevalse gaa ned. Naar Slammen er kommet godt igennem, anbringes den forreste Skinnevogn. Den lodrette Rammesav kræver kun lidt Tilsyn og er for- holdsvis ufarlig, idel de bevægede Dele ligger godt gemte. Større Ulykker kan kun ske under Indsætning og Udtagning af Sav- klingerne, hvis Saven pludselig gaar igang. For at beskytte Arbejderne derimod, kan man som Regel fasislille Savrammen i dens øverste Stilling. Arbejdshastigheden er i Forhold til til de uafbrudte arbejdende Save, kun ringe. Man kan regne med 150—300 m. i et Minut. Rammesave af denne Form be- nyttes kun forholdsvis lidt herhjemme, men desto mere i de