ForsideBøgerTræ Og Træets Bearbejdning : Forelæsninger

Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

Forfatter: E. Thaulow

År: 1912

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 260

UDK: 674

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 272 Forrige Næste
109 hvorved man kan indstille Saven til at skære i forskellig Højde. Denne Flytning kan enten ske ved Hjælp al et Haand- hjul eller maskinelt ved Hjælp af Remskiverne J. Under Arbejdet hviler Træet paa Vognen K, fastholdt af Klør L, der kan skrues ind imod Træet. Vognen bevæges ved Hjælp af et Tandhjul L, som gennem Remskiven M og en Friktionsskive trækkes fra en Remskive paa Krumtap- akslen, der er i fast Forbindelse med den løse Skive paa denne. Idet selve Remmen er saa bred, at den altid dækker en Del af den løse Skive, vil Savbordet kunne bevæges af Maskinen, hvad enten Saven er indrykket eller ej. *De benyttede Savklinger er ofte indrettede til at skære begge Veje i hele deres Længde, da man paa Grund al Savens ejendommelige Bevægelse, som tidligere omtalt, kan skæie noget bredere Snit end Slaglængden, hvorved Dele al Saven kommer til at skære begge Veje. Sædvanligvis benyttes Tand- formen Fig. 28 siddende paa en Hverandentands-Klinge. To og to af Tænderne udlægges da til samme Side, og mellem Tænder med modsat Udlægning undlader man al udlægge en enkelt Tand, der da kommer til at virke som Rømmetand. Af og til anvendes tillige Tandformen, Fig. 29, med indskudte Rømmetænder eller Tandformen Fig. 30. Ofte er Klingen dog saaledes indrettet, at dens ene Halvdel kun kan save den ene, dens anden Halvdel den anden Vej. Savtandsformen er da sædvanligvis retvinklede 1 ænder. Med Hensyn til Klingens Opspænding gælder lignende Forhold, som ved den lodielle Rammesav. Savhastigheden er ligesom ved den lodrette Rammesav begrænset paa Grund af Massevirkningen al den frem- og tilbagegaaende Bevægelse af Savrammen. Man kan regne med en Hastighed af 400 m. i Minuttet. Fremtrækshastigheden er ligeledes kun ringe, sædvanligvis ikke over 1 in. i Minuttet. Hestekraftforbruget kan overslagsmæssigt regnes til 1 HK. for hver 100 mm. Slaglængden er over 200 mm. Den vandrette Rammesav er paa Grund af sine hurtigt svingende Dele en ret farlig Sav, hvorfor ogsaa alle de be-