Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

152 Drejestaalet mod Anlægget »Krykken«. De benyttede Værk- tøjer er til Skrubdrejning det saakaldte Rør (se Fig. 101), i til Sietdrejning og Afstikning Mejsler med skraa 1 I Æg (se Fig. 102). Desuden anvendes en hel I 1 Række andre Jærn, som Drejehager, Gedefod g > j m. in., desto færre jo dygtigere Drejeren er. Under ' I Arbejdet holdes Værktøjet saaledes, at det ar- i /Ä bejder paa Godsets Overside, dels for bedre at |j kunne skære dels for at undgaa at spalte Træet op. I i i »i Da Drejestaalet altid arbejder i Tværtræ, drejer j : man fra de tykke Steder ind imod tynde, og . bruger Mejsler med skraatstillede Ægge saa- j ledes, som nævnt under skærende Værktøjer. Til V urun(i Drejning som af Hatteforme, W.C.-Sæder i ig. ini og 102. Og Rammer benyttes Ovalværk. * Drejebænke til Haanddrejning gør efter Arbejdets Art 500—1500 Omdrejninger i Minuttet, idet man som Omkreds- hastighed for Godset kan regne indtil 45 m. i Minuttet. Det er dog af og til ønskeligt til Polering at kunne benytte en betydelig mindre Hastighed paa Rænken, da Poleringen ellers ikke bliver jævn. Drejebænkene tager sædvanligvis 3/4 HK, sjæld- nere mere, og anbringes, hvor man har Adgang til Elektricitet, ofte hver med sin Motor, der da hænges op under Loftet og forsynes med Trappeskive, svarende til Trappeskiven paa Spindeldokken. Da Motoren under Arbejdet uafladelig standses og sættes i Gang igen, maa den helst være langsomlløbende og forsynet med Igangsætter for fuld Belastning. Det, der sætter en Grænse for Drejehastigheden er Godsets egen Styrke særlig af det ubearbejdede, uligevæglige Træs, og ikke selve Staaleis Snitbestandighed. Man kan derfor væsentlig forøge Arbejdshastigheden ved i Stedet for hvilende Staal at anvende bevægelige Faconstaal opspændte paa samme Maade som Høvlemaskinernes Kuttere. Dette linder navnlig Sted ved Massefremstillinger af mindre Drejegods. Man kan paa denne Maade, som tidligere nævnt, benytte Kehlemaskinen, idet en Slæde med Pinoler anbringes paa Maskinens Opretter-