Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

Spaanlvkkelse er man i Stand til at tage. Spaltebredden er derfor størst ved Skrubhøvle, mindre ved Slethøvle. Høvlene er som Regel forsynede med en Næse, der hjælper Id al sløtle venstre Haands Tommelfinger under Arbejdet hen over Træet. Høvlejærnet er af Staal, ved Høvle med Træhus ofte for- lagt paa blødere Materiale for at lette Slibningen, og hærdet. Forsiden af Høvlejærnet danner sædvanligvis en Vinkel paa 45" ved moderne Høvle ofte lidt under delte, med Høvlens Underside. Høvlejærnets Ægvinkel er ofte 30« eller derunder saaledes, at Jærnets Underside danner en Vinkel paa 15 eller mere med Saalen. Kun ved Høvle til ganske særligt Brug, som til Høvling paa tværs af Træet, benyttes helt liggende, og ved Høvle til Runing af Træ, der skal limes sam- men, næsten staaende, tandede Jærn. / j Efter Jærnets Form skelner man mellem /tt)II Skrubhøvle, Slethøvle og Pudshøvle. Skrup- jjl! høvlen har el enkelt Jærn med en buet Æg /X# saaledes, at Hjørnerne af Jærnet, der snarl /©Jr vilde knække af under Høvlens Arbejde, ikke / ijlff kommer ned i Træet. Skrubhøvlen benyttes / I til den foreløbige Behandling al 1 ræel. Slet- k 11/ høvlens Jærn er som Regel forsynet med en V Klap (se Fig. 117), der, som vi tidligere har »■ ■ set. knækker de Spaaner, der skyder sig op over Høvlejærne s Forside, og saaledes forhindrer en Opflækning af Træet. Sle høvlens Æg er retliniet med ganske svagt afrundede Hjørner for at disse ikke under Arbejdet skal ridse Træet. Fn særlig Art af Slethøvle er Langhøvlen (se Fig. 11« ), ofte kaldet Rubanken, der har en meget lang (ofte 450-600 mm.) Saal, for at kunne høvle lange Stykker plane. Langhøvlen mangler Næse, men har bag ved Høvlejærnet anbragt el Haand- ttreb der tjener til at støtte højre Haand under Arbejdet. Pudshøvlene ligner ganske Siethøvlene, kun er Jærnets Æg ganske retliniet og Saalen ofte beklædt med en Staalplade, for at faa den finest mulige Indstilling. Indstillingen af Høvlejærnet foretages samtidig med, a