Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

196 sidste Søm kaldes ogsaa Dykker og benyttes til Gulve, idel man slaar Dykkens Hoved ned under Træets Overflade med en Dyk- nagle (se Fig. 195), for al Hovederne ikke ved Slid paa Gulvet for tidligt skal rage op over Træet, og til Arbejde, der skal males, idel man ved Tilkilning af Hullet gør Sømmet usynligt og tillige forhindrer, at det ved Træets Svind kommer til at stikke frem. Sømmene sidder fast ved Gnidning med de Træstykker, der forbindes, og en Betingelse for, at denne Gnidning er til- Fig. 195. stede, er, at Sømmet slaas ind, hvor- ved Træet kommer til al spænde mod Sømmets Sider. Det kommer derved paa den anden Side til at udøve en Spaltningsvirkning paa Træet, og hvor Sømmet lejlighedsvis maa anbringes i small Træ eller tæt ude i Randen i Sidetræ, vil delte let flække. For at forhindre Flækning kan man bore noget for, eller man kan afhugge Søm- spidsen, og ved Koldsmedning forsyne Sømmet med en smal tværgaaende Æg, der da under Indslag- ningen sættes paa tværs af Fiberretningen. Man kan ved at fugte Sømmet før Anbringelsen foranledige en Rustdannelse, der indenfor visse Grænser forøger Sømmets Evne til al holde fast. Søm holder kun forholdsvis daarligt, naar de indslaas i Endetræ. Ved Pakkasser til Forsendelse af sværere Genstande benytter man derfor ofte Forbindelser som vist i Fig. 196. Her skulde Sømmene være indslaaede i Endetræ i den ene Kasseside. For at undgaa delle, sømmes et Stykke paa tværs af denne Side, hvorpaa den anden Kasseside sømmes. Del paa- sømmede Stykke tjener desuden som Revle til at forhindre en Spaltning paa langs i Kassesiderne. Stifter er tynde runde Søm, som Regel ret smaa, der be-