Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

201 binder kun daarligt paa fedt Træ, selv Berøring al Fugen med Fingrene før Limningen formindsker Styrken. Ved Limningen fyldes Træets Porer i Limfladerne med Lim, hvorfor Træet her ikke vil svinde ret meget, selv om del ikke har været tørt ved Sammenlimningen. Man vil derfor ofte se, at Genstande, der har været fremstillet af utilstrække- ligt tørret Træ, bliver ujævne, idet Limfugerne kommer til at staa frem, naar Træet efterhaanden tørrer helt. Limen har den Fejl, al den udsat for Fugtighed bliver blød, hvorved Forbindelsen løsnes. Limning kan derfor ikke anvendes til helt udvendigt Arbejde, men nok til Yderdøre m. m., der skal males. Limen kan dog gøres ret bestandig overfor Fugtighed ved at røre en kogende sirupstyk Lim- opløsning sammen med omtrent 10% varm Linoliefernis, hvad der dog forringer Limens Bindekraft. Bedre i denne Hen- seende er en Tilsætning af Alun. Ved at tilsætte omtrent % af Limmængden kromsurt Kali fremkommer Kromlim, der udsal for Lyset bliver uopløselig i Vand, men som er vanske- lig at arbejde med. *Limen mister sin Evne til at gelatinere, bliver »flydende«, ved Tilsætning af Syrer som Eddikesyre, Saltsyre og Sallpeter- syre og kan derved bruges kold, men den mister samtidig noget af sin Bindekraft. Flydende Lim er dog særlig god til Sam- menlimning af Metal og Træ, da Syreindholdet angriber Metallet og derved gør, at Limen binder bedre. En Lim af særlig Art fremstilles af frisk ostet Mælk, der røres sammen med Kalkmælk til en lind Grød. Denne Lim, der dog ikke kan opbevares, og som derfor maa fremstilles umiddelbart før Brugen, har den Fordel, at den ikke opløses af Vand. Til særlig Brug, som til Fastlimning af Træskafter til Metalgenstande som Knivangler m. m., benyttes Kitsorter, saa- ledes en Blanding af 2 Dele Kolofonium og 1 Del Teglstensmel eller fint Sand, der fyldes i Skaftet, hvorpaa den stærkt opvar- mede Knivangel indstikkes.* Finering er Paalimning af »Finér«, d. v. s. en omtrent