Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

207 paa indpasses Armene, som dog ikke maa gaa igennem Kransen, for at Armenderne ikke skal komme til al staa frem, naar Ringen trækker sig sammen ved Træets Indlørring. Ofte sikres de enkelte Ribber dog med Stiller. (P Bøjning og Presning af Træ. Rudolf Stabling: Holzindustri. — W. F. Exner: Das Biegen des Hol- zes. — L. E. Andes: Die Holzbiegerei. Krumme Genstande af Træ fremstilles som omtalt i tid- ligere Afsnit som Regel ved Udsvejfning af mindre Stykker og Sammenlimning af disse. Sjældnere anvender man naturligt bøjet Træ eller bøjer Lister ved at gøre Indsnit paa den ind- vendige Side og bøje dem sammen saaledes, at Snittene lukker sig. I Modsætning hertil tilsigter man ved Bøjning af Træ at krumme dette saaledes, at det opnaar den ønskede Form uden al rette sig igen. Bøjningen foretages som Regel i Længderetningen af Træet. Herved vil hovedsagelig de Fibre, der ligger i Bøjningens Yderside, strække sig, medens Sammentrykningen i Bøjnin- gens Inderside kun er forholdsvis ringe. Træet vil derfor som Regel gaa itu paa den strakte Side trods det, al dets Styrke overfor direkte Træk sædvanligvis er betydelig større end overfor Tryk. Formforandringen i Træ, der skal bøjes til en bestemt Krumning, er naturligvis desto større, jo tykkere Træet er, hvad der sætter en Grænse for de anvendte Tykkelser. Medens Bøjning i tynde Dimensioner af friskt fældet Træ som Regel gaar nogenlunde let for sig, besværliggøres Frem- bringelsen af en blivende Bøjning ved tørt Træ af deltes store Elasticitet og ringe Sejghed, idel man som Regel kan bøje Træet stærkt, førend der fremkommer en blivende Formför- ändring, men kun er i Stand til al frembringe en ringe bli- vende Formforandring, førend der fremkommer Brud. Naar del derfor gælder om at fremkalde en større blivende Bøjning