Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulow
År: 1912
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 260
UDK: 674
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
kulssorter med en Kaliopløsning og kommer i Handelen som
Korn, der let opløses i Vand som f. Eks. 100 gr. Nøddetræs-
hejse i 1 Lir. Vand. Bejsen anvendes i varm Tilstand. Virk-
ningen beror paa, at der i Opløsningen, der er svagt alkalisk,
lindes et brunligt Farvestof, som fældes af Syrer f. Eks. af
den i Træet værende Garvesyre. Nøddetræsbejse anvendes dels
til at efterligne Nøddetræ, dels til at give naturligt Nøddetræ
en dybere Farve. Den opnaaede Farvetone er meget bestandig.
Farvning med uorganiske Forbindelser beror som
Kegel paa en Iltning, hvorved Træet a Harves, selv om dette
ogsaa forsinkes noget ved Tilstedeværelsen af Garvesyre. Bejs-
ning med fortyndet Salpetersyre (Skedevandsbejse), der er
el kraftigt Iltningsmiddel, giver saaledes alle Træsorter en meget
ægte gul Farve. Farvningen kan understøttes ved al tilsætte
Gummigult, der er en stærkt farvet, gullig Lak, 1. Eks. 400 gr.
Salpetersyre til 1 Lir. Vand, hvortil sættes 70 gr. Gummigull.
*Til en egentlig Blegning af Træet benyttes Klorkalk,
Brintoverilte eller Natriumoverilte. Sædvanligvis anvendes
Klorkalk. Da de i Træet indeholdte Garvestoffer og iøvrigt
ogsaa Harpiksbestanddele vil sinke Blegningen, anvendes Klor-
kalken ofte sammen med en Natron- eller Polaskeopløsning,
der med Garvestofferne og Harpiksarierne vil danne letopløse-
lige Forbindelser, som kan vaskes ud. Desuden binder Na-
tronopløsningen den undvigende Klor og danner med denne
det stærkt iltende klorundersyrlige Natron. Man kan saaledes
opløse 30 gr. Soda i en Lir. koldt Vand og hertil sætte 50 til
60 gr. frisk Klorkalk. 1 denne Bejse nedlægges Træet, eller
den paaføres dette med en Svamp. Da 4 ræet altid vil til-
bageholde noget Klor, maa dette udvaskes f. Eks. med en
Opløsning af Marseillesæbe, dersom Træet bagefter skal hejses
med en sur, med Svovlsyrlingvand, dersom del bagefter skal
hejses med en basisk Farveopløsning.
Kalium permanganal virker ligeledes paa Træet som el
Iltningsmiddel, hvorved Træet skulde bleges. Men idel det
selv afilles, danner del med Træet stærkt brunfarvede, mindre
iltholdige Manganforbindelser, forskelligt farvede efter Træ-
E. Thaulow: Træ og Træets Bearbejdning. 1«>
j
I