Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

230 ud igennem Posens Vægge. Den endnu flydende Lak stryges nu ud paa Pisangblade, i det større paa Metalcylindre, som et tyndt Lag, der springer af, efterhaanden som det stivner, hvorved man faar de tynde Blade, der gaar i Handelen. Skæl- lakken indeholder altid noget Planteslim eller Voks, der dog kun i de færreste Tilfælde er til Skade for dens Anvendelse. Skællakken smelter ved 100° C. og udbreder ved sin For- brænding en ret behagelig, noget sødlig Lugt, der kendes fra Segllak. Den er uopløselig i kulsyrefrit Vand, Petroleum og Ben- zin, men let opløselig i Alkohol, samt i Opløsninger af Boraks, Ammoniak, Soda og Kali. Ved Opløsning i Spiritus bliver dog Planteslimen tilbage, der gør Opløsningen »Polituren« uklar. Skællakken er ret dyr og forfalskes ofte med simplere Har- piksarter navnlig Kolofonium, der dog ret let kan paavises, idet den i Modsætning til Skællak er opløselig i Benzin. Ved derfor at pulverisere Skællakken og udtrække den med Ben- zin vil Kolofonium gaa i Opløsning og kan senere udskilles ved Bortdampning af Benzinen. Bleget Skællak er som Regel fremstillet ved Blegning med Klor, og benyttes til enkelte lyse Træsorter som Ahorn m. m. I det mindre kan man blege Skællak ved at ryste en Skæl- lakopløsning sammen med Trækulspulver og henstille den i Solen. Man kan da bagefter filtrere Trækullet fra. Kopal er en lysegul til brunlig Harpiksart, der navn- lig findes langs Sydafrikas Kyster som Levninger fra tid- ligere Jordperioder og desuden vindes af nulevende Træer i Indien, paa Filipinerne m. m. Kopalerne haves i meget for- skellige Haardheder, hvorefter Prisen retter sig. Som bløde Kopaler betegner man som Regel dem, der bliver bløde ved Opvarmning i Vand paa indtil 80° C. Som de bedste og haardeste Sorter nævnes Zanzibarkopal; men Kopalerne fra del øvrige Sydafrika staar næppe meget tilbage herfor. Blø- dere er Kopalerne fra Manilla og Sydamerika. Gode Kopaler smelter imellem 150 0 og 350 0 C og er i denne Tilstand opløselige i Terpentinolie, Linolie og Fernis og danner med den sidste Hovedbestanddelen i Fernislakkerne.