ForsideBøgerTræ Og Træets Bearbejdning : Forelæsninger

Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

Forfatter: E. Thaulow

År: 1912

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 260

UDK: 674

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 272 Forrige Næste
16 Grenen har derfor paa dette Sted første Aarring tilfælles med Moderstammen, og de følgende Aarringe lægger sig nu ogsaa omkring Grenen saaledes, at hver ny Aarring indhyller alt det ældre Væv baade i Moderstammen og Grenen. Aarringene i Grenen er dog som Regel smallere end i Moderstammen. Hvor Aarringene i Stamme og Gren støder sammen, frem- kommer den saakaldte Grenkegle. Jo smallere Grenens Aar- ringe er i Forhold til Stammens, desto slankere bliver Gren- keglen. Særlig slank bliver den ved Granen, hvor Grenen aldrig naar nogen betydelig Tykkelse. Det er dog ikke alle Hjørneknopperne, der straks udvikler sig til Grene. En Del af Knopperne forbliver »sovende«, vokser ikke videre, men kan følges igennem Veddet som en fin Marv- streng B, indtil de ved en eller anden Lejlighed, som ved Fældning af Nabotræerne, begynder at vokse og udvikle sig til en Gren, der tilsyneladende ikke har sit Udspring fra Træets Marv. Der kan dog ogsaa danne sig Grene fra de Biknopper, der f. Eks. fremkommer paa Randen af en Saarflade. En Del af de saaledes dannede Grene og navnlig af dem, der er dannet i Træets Ungdom, dør bort, raadner og falder af. Samtidig vokser Træet videre, og Vedlaget lægger sig ud over Resterne af den døde Gren saaledes, al der inde i Træet fremkommer en død Knast C. Træet søger som Regel selv at holde Liv i den nederste Dei af Grenen og al snøre sig sammen om denne saaledes, at den døde Gren brækker af tæt over den levende Del, og Saaret kan lukke sig uden al indeslutte ret meget dødt Materiale. Udenfor den indvok- sede Knast vokser Træet videre og danner fra nu af paa dette Sted knastefril Ved. Denne Evne til at »rense« den nederste Del af Slammen for Grene, og i Stedet for at danne knastefrit Træ er mer eller mindre udpræget ved de forskellige Træsorter, men er af stor Betydning for Træets Anvendelse, idet det navnlig til Bygningstræ gælder om al skaffe saa stort og knastefrit Ma- teriale, som vel muligt. Man søger ogsaa al understøtte denne Evne baade ved at lade Træerne vokse op i sluttede Be-