Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

27 løst og frønnet. Rødmuldethed og Hvidmuldethed skyldes saa- ledes som Regel Angreb af Poresvampe. Af Poresvampe maa særlig nævnes den hvide Tømmer- svamp, Rodfordærveren og Fyrsvampen. Den hvide Tømmersvamp (Polyporus vaporarius) lig- ner i meget Hussvampen og danner ligesom denne Strenge, der kan gennemvokse hele Bygningen. Strengene bliver dog ikke saa tykke som Hussvampens, og den hvide Tømmer- svamp adskiller sig desuden fra denne ved Form og Udseende af Frugtlegemet. Dette danner en tynd Hinde hen over det angrebne Tømmer og er bedækket med talrige Gruber, der senere udvikler sig til korte Rør, hvori de farveløse Sporer udvikles. Farven er, som Navnet antyder, hvid, men kan undertiden blive svagt gullig. Svampen ødelægger Træet paa lignende Maade som Hus- svampen, men kræver større Fugtighed, hvorfor den som Regel ikke udbreder sig saa langt. Imidlertid gør Svampen stor Skade paa indmurede Bjælkehoveder og andre Trædele, der er i Forbindelse med Murværk, hvorfor disse maa beskyt- tes med Tagpap eller Birkebark. Rodfordærveren (Polyporus radiciperda) angriber særlig Naaletræerne. Dens Frugtlegemer sidder paa Træstammen umiddelbart under Jordsmonnet, hvor de efterhaanden antager Konsolform. Ved Rødgran og Lærk sidder de dog ogsaa under Rødderne. Herfra sender de deres Væv op igennem Træets Midte, der omdannes til Rødmuld. Ved de mere harpikshol- dige Fyrrearter begrænses Vævets Optrængning i Stammen ved, at der i Træet dannes et særligt harpiksholdigt.Lag umid- delbart over Roden. Rodfordærveren kan under gunstige For- hold fortsætte sil Liv i Træet efter, at det er fældet og anvendt som Tømmer. Fyr s vampen (Polyporus fomentarius) angriber særlig ældre Bøgetræer. Gennem et Grenbrud eller et Barksaar trænger Svampen ind i Træets Stamme, hvis hele Indre kan blive hvidfrønnet. De angrebne Steder giver sig tilkende som ejen-