Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

64 samtidig skørere end naturligt Træ og ikke saa skinnende af Farve. Træet er mindre udsat for Ormangreb, da Cellesaften og formentlig ogsaa Pektinstofferne, der gør Træet særligt yndet af disse, er fjærnede. Hvorvidt Dampningen iøvrigt forøger Træets Holdbarhed, maa betvivles. Sandsynligvis for- øger Dampningen Holdbarheden af Splinten, men formindsker Holdbarheden af Kærnen ved Udvaskning af endel af de Stoffer, som Træet selv har dannet for at forøge Kærnens Holdbarhed. Dampningen benyttes ofte i Forbindelse med de øvrige Metoder til at skaffe Træet forøget Holdbarhed, men da som Regel kun for at gøre del lettere tilgængeligt for de anvendte Sloffer og for at gøre det mindre tilbøjeligt til at genoptage Fugtighed. Da Træets Ødelæggelse saa godt som udelukkende foregaar ved Svampe, og disse kun kan trives i fugtigt Træ, er Ude- lukkelsen af Fugtighed ved Hjælp af et vandtæt Overtræk et Middel til at forøge Holdbarheden. Delle Overtræk maa dog først anbringes, efter al Træet er tørret, da det ellers til- bageholder Fugtigheden, og netop derved skaffer gode Ernæ- ringsforhold tilveje for Svampen. Det er imidlertid umuligt at tilvejebringe et fuldt paalideligt Overtræk for Træ, der anvendes helt i det frie, hvorfor man i mange Tilfælde søger al gennemtrænge Træet med Stoffer, der virker som Gift over- for Svampene. Disse Stoffer kan enten stryges paa Træet, men beskytter da kun ganske overfladisk, og Beskyttelsen op- hører, naar Træet slaar Revner, eller der paa anden Maade sker Brud paa det beskyttende Lag. Bedre, men selvfølgelig ogsaa dyrere, er en hel eller delvis Gennemtrængning af Træet med Stoffer af denne Art. Af Stoffer, hvormed Træet overstryges, skal navnlig anføres de organiske Tjærearter som Stenkulstjære og Trætjære, Kar- bolineum, Kreosololie og Antinonin. Tjærearierne er mørktfarvede, mer eller mindre tyktfly- dende stærkt lugtende Vædsker, der vindes ved Afdampning af Stenkul, Brunkul og Træ. Kultjære vindes som Biprodukt ved Fremstillingen af Gas