Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

78 føres med Haanden, idet Kraftforbruget stiger med den Ha- stighed, hvormed dette sker. Hvor man mangler bestemte Opgivelser, kan man dog, i mange Tilfælde, af Maskinens Mellemaksel danne sig et Skøn over Hestekraftforbruget. Er Rembredden saaledes b, Diameteren af Remskiven 1), begge i mm, og Antallet af Omdrejninger pr. Minut n, vil det største Hestekraftforbrug N være bestemt ved: N = b X D X n/250()00() En stor Del af Maskinernes Arbejde medgaar til Over- vindelse af deres egne Modstande. Det er her navnlig de hurtigt roterende Aksler, der forvolder Tabet. Gode Lejer bliver derfor et Spørgsmaal, der ikke kan skænkes for stor Opmærksomhed. Tidligere benyttedes ofte Lejer, der var ind- rettede til Fedtsmøring. Disse havde den Fordel, at de var ganske overordentlig lette at passe og selv holdt sig fri for Støv — hvoraf der altid er rigeligt tilstede i Træbearbejd- ningsværksteder — idet Fedtet befandt sig under stadig Ud- gliden af Lejerne. Imidlertid var denne Smøring nødvendigvis ledsaget af betydelige Gnidningstab, hvorfor man nu er gaaet over til andre Konstruktioner. Det, der laa lige for, var en Ombytning med Oliesmøring, og navnlig med Stift- eller Vægesmøring, der ligesom Fedtsmøring havde den Fordel, at Smøremidlet i Lejet stadigt fornyedes, hvorved Lejet holdt sig selv fri for Støv; men som har den Mangel, al den enten medføret et lokalt Slid paa Akslerne eller fordrer stadigt Til- syn med Indsætning og Tilbagetrækning af Vægerne efter Maskinens Brug. Dette er uheldigt, da man ikke kan regne med en saa omhyggelig Pasning af en Arbejdsmaskine som af Kraftmaskiner. Man er derfor paa mange Steder gaaet over til selvsmørende Lejer som Ringsmørelejer eller Kædesmøre- lejer, der dog har den Ulempe, at de er tilbøjelige til at samle Støv saaledes, at Olien i Smørebeholderen efterhaanden bliver tyk og grødet, hvorved Smøreevnen naturligvis ned- sættes. De anvendte Lejer er da sædvanligvis forede med hvidt Metal, der lettere føjer sig efter Akslerne. Af Blandinger