Træ Og Træets Bearbejdning
Forelæsninger

81 arbejdet for en Arealenhed c1s bliver hele Arbejdet st ved Overskæringen af Fibrene s1=c1-^-hb. (4). De overskaarne Fibre skal løsrives i begge Sider af Snittet, og desuden skal Siderne i dette renskæres, Arbejdet s2, der medgaar hertil, vil vokse med Snitarealet F og kan derfor, idet c2 er uforanderlig, udtrykkes ved: s2 — c2 F. (5). Det samlede Arbejde S bliver herefter: S = Ci hb 4- c2 F. Med nogen Omskrivning og med Benyttelsen af F = fh faar vi: S = F (ci ( f. ) ( J + Ca). (6). Heraf følger, at Arbejdet for samme Snitareal vokser med / v \ / b \ Forholdene ( y ) og ( yJ, d. v. s. med voksende v og b og aftagende f og d, men bliver uforandret, naar blot disse For- hold holdes uforanderlige. Størrelsen af cx og c2 er kun mangelfuldt bestemte ved Forsøg saaledes af Hartig, og kan ved tørt Fyrretræ sættes til C1= 0,0003, c2 = 0,04, naar S betyder Arbejdet i Heste- kraft og F Snitarealet i m2 i Timen. Snitmodstanden er noget mindre end dette ved Gran, ved Eg ca. 30% og ved Bøg ca. 60% større og tiltager kendeligt, naar Saven sløves. Størrelsen c2 er dog kun tilsyneladende uforanderlig for samme Materiale og stiger stærkt, naar Snitbredden aftager saa meget, at Saven kommer til at klemme. Dette indtræffer ofte, naar man ønsker et glat Snit. Med voksende Snitbredde vil derfor indenfor visse Grænser det første Led i (6) vokse, det andet aftage saaledes, al man for el givet Materiale og en given Sav vil have en vis Udlægning, der svarer til mindste Kraftforbrug. Samtidig bliver Snittet imidlertid ru. Ved Savning i stærkt harpiksholdigt Træ kommer hertil det særlige, at Harpiksen sætter sig paa Savens Side, hvorved Gnidningen forøges. For